Hej Brian, Brian Andersen wrote:
jeg har nu hældt min 4. hvedeøl på 2. gæring. Den smager ikke af hvede og den dårlige smag fra min øvrige bryg kan anes en smule. Jeg tror jeg har fundet komponenten der bidrager med den dårlige smag. Kan smagen skyldes enten noget dårligt Challenger eller Goldings? Jeg har brugt begge humler alle gangene. I mit seneste bryg har jeg dog anvende meget små mænger, da jeg primært har brugt Saaz.
Challenger + Goldings (er det Goldings eller E.K.G.?), er en rimelig *frisk* humle kombination til en hvede øl, vil jeg mene. Kombinationen Challenger + E.K.G. virker rigtig godt i porter eller stouts (det er min erfaring), men uanset hvad, så burde de ikke smage grimt og burde slet ikke give en smag, man kunne tolke som en infektion (som dine tidligere mails nævner).
Jeg vil anbefale dig, at tage en flaske med til næste H.I.K. møde (http://www.kbhbryg.dk/), såfremt du har tid, eller med ned til Maltbasaren næste gang. Der vil med garanti være nogen tilstede, der kan hjælpe dig med at identificere (fejl)smagen.
Det er rimelig svært, at skyde sig ind på hvad der er gået galt, ud fra dine beskrivelser. Noget tyder på, at du har rengjort og desinficeret dit gear, så det kan være kilden til "smagen" er en anden.
- Christian F. Behrens
