Kære håndbryggere

Det er herligt at så mange bryggere hjælper hinanden ved hjælp af denne mailingliste. Det er mit indtryk, at der nærmest ikke er noget, man ikke kan få svar på. Der er rigtig meget virkelig god information i omløb og jeg har fået lige så mange gode tips og tricks til min brygge hobby.

men, men, men...

Jeg synes det er synd at alt den gode information er "spærret inde" i en lidt oldnordisk mailingliste. Det er ikke for at være barsk, men der findes alså langt bedre alternativer, når det gælder om at udveksle information. Jeg forslår at mailinglisten erstattes af et mere moderne forum.

Min oplevelse er at mailinglisten er svær at finde rundt i og at spørgsmål og svar tit kommer sådan lidt hulter til bulter. I et forum kan indlægene indeles efter kategorier, og det giver i sig selv et bedre overblik.

I et forum kan man søge på gamle indlæg og ofte finde svar på den måde. På den måde undgår man at de samme spørgsmål bliver stillet igen og igen.

Med et forum undgår man at få indbakken fyldt med mails (jeg synes at der kommer ret mange).

I det hele taget synes jeg at et moderne forum er en bedre flottere og mere overskuelig måde at dele information på.

Er det helt umuligt at få mailinglisten opgraderet???

Svar på denne post hvis I også går ind for et mere moderne forum. Eller kom med argumenter for at beholde mailinglisten.

En mulighed kunne være PhpBB som findes på dansk og er let at sætte op: http://www.phpbb.com/

Eksempel her: http://www.phpbb2.dk/forum/index.php?sid=2df365a08d1f1f8f44999cc00036dcb1

Hvad siger I?

 
_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED] 

Besvar via email