Hmm har fuldt tråden lidt og sidder og tænker om det er besværet værd, men
som en skrev så er det ok at være lidt nørdet og tak for det.
Nu har jeg kun mit første bryg som erfaring og det er endda på en lånt
gryde….MEN.

Jeg har købt en Omron temperatur regulering til at styre temperaturen i
gryden og den var koblet på gryden via er relæ og den interne termostat i
gryden kørte på 100 gr. Og så var det den eksterne termostat der stod for at
regulere. Det foregik med en Pt100 føler direkte i gryden nede i malten.
Reguleringen havde jeg ikke haft tid til at lege med så den kørte
almindeligt on/off regulering. Men denne regulering har jeg så fået tid til
at lege med i dag og den er udstyret med en PID regulering der køre pulse
brede regulering. Det vil sige at den med PID reguleringen tager højde for
dødbånd og andre procesvariabler. Reguleringen er forsynet med en autotune
funktion som man sætter til at køre i processen (mæskegryden) og så sætter
reguleringen varme på gryden og måler på reaktionen i gryden og under
opvarmning og derefter på hvad der sker under nedkøling (hvor hurtig afkøler
gryden og ved påføring af varme hvor hurtigt stiger temperaturen i gryden)
efter denne test justeres de interne variabler i reguleringen (P, I og D.)
og den vil nu regulere via pulsbrede regulering. Det vil sige at når
setpunkt SP (ønsket temperatur) er lang fra proces variablen PV (temperatur
i gryden) så vil der være tænd for varmelegemet hele tiden og når PV nærmer
sig SP så vil varmelegemet være tændt og slukket med intervaller. Det svare
til at effekt regulerer, bare væsentligt billigere. PID regulatoren ændre på
tænd sluk tiderne så at PV vil ramme SP uden over temp. af betydning
(kontrolleret ind svingning). Når PV = SP vil reguleringen lave en on tid og
en off tid der passer på den effekt der skal til at holde PV = SP eksempel 4
sek. tændt og 12 sek. slukket. Hvilket vil sige 25% on tid svarende til 25%
tilført effekt fra varmelegemet ( 2000w varmelegeme = 500 W tilført effekt)
er der brug for mere effekt vil der reguleres på tænd sluk tiderne så
effekten øges
(Dette skulle også afhjælpe faren for karamelisering i gryden da temp. i
bunden af gryden udlignes) 

Så lang en forklaring for at nå til pointen…… Dette skulle i teorien være
den perfekte regulering til opgaven men som sagt har jeg ikke prøvet den i
praksis…  og det er ikke altid det samme

Til sidst kan jeg oplyse at prisen for en fætter som denne koster ca. 2500.-
plus evt. kasse, stik relæ mm.

Bruno Thybo
9430
(på et tidspunkt uddannet stærkstrømsteknikker og har lige opdaget at jeg
ikke har glemt det hele)
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: [EMAIL PROTECTED] [mailto:[EMAIL PROTECTED]
På vegne af Nils-Erik Hansen
Sendt: 14. januar 2006 15:07
Til: Lars; brygforum
Emne: Re: Re: [Brygforum] Styring af mæsketemperatur

>klip<
Den der dødtid, jeg er klar over hvad det er, men hvis man slukker for
strømmen, og der er nogenlunde cirkulation, hvor meget stiger temperaturen
så?
>klip<
Hvis du slukker for strømmen stiger temperaturen ihvertfald ikke:-) , men
jeg tror ikke du mener det du skriver.
Jeg kan ikke sige noget nøjagtigt om hysteresen, for jeg har aldrig anvendt
gryden på den måde, men den vil være afhængig af hvor godt gryden er
isoleret, og det er ihvertfald en målelig størrelse. Jeg har prøvet i et
enkelt tilfælde, med meget malt og tilsvarende mængde vand, at det ikke var
muligt at holde mæsketemperaturen.
Men for at blive der hvor tråden startede så var min pointe at resultatet af
anstrengelserne med at forbedre en termostat, som ganske vist ikke er "state
of the art", men dog acceptabel, ville være meget begrænsede. Jeg mener, at
når man nu beslutter sig for at gøre noget ved dette problem, med
elektronik, loddekolber, computerinterfaces og ikke mindst penge og tid,
villle det være bedre at få lavet en regulering af effekten, idet man så
kontinuert kan tilføre præcis den varmemængde der svarer til det givne
varmetab, når først man har opnået mæsketemperatur. Varmetabet kan man
efterfølgende isolere sig ud af.

 >klip<
LPR 4040
Bryg noget mere øl
>klip<
Enig, hørt

MVH
Nils-Erik Hansen
Maskinmester, Rosa Mærsk



_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]




_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Besvar via email