Jeg har tidligere rejst en kort debat om emnet. Her en tilbagemelding.

Jeg mødte op på Erhvervsakademiet i Roskilde til det første modul i serien af 
kurser for mikrobryggerier den 16. januar sammen med 12 andre kursister. 
Forventningerne hos os alle var store, endeligt et kursus for os mikrobrygger, 
for at lære noget om ølbrygning og de råvarer der bruges i produktionen, 
således at resultatet var gode produkter med stabil  kvalitet. Allerede første 
dag, viste det sig at kurset ikke kunne leve op til forventningerne. Niveauet 
var meget lavt og den underviser der havde fået til opgave at afholde kurset, 
var desværre kun teoretisk kyndig når det drejede sig om brygning. Han havde 
aldrig brygget i praksis selv. Hans praktiske erfaring stammede fra mange års 
arbejde i et af Carlsbergs laboratorier. 
Jeg fik inden tilmeldingen den opfattelse, at den pågældende underviser havde 
erfaring fra et mikrobryggeri.  Jeg forventede således, at den pågældende 
underviser kunne give svar på flere af de praktiske problemer, som opstår på et 
mikrobryggeri.

Da stort set alle kursister havde flere års praktisk erfaring i brygning, var 
der meget lidt nyt at hente. Hvis der ikke var for deltagernes 
erfaringsudveksling var forløbet på det 2 dages kursus totalt spildt og de 2900 
kr. smidt ud af vinduet.

Efter en konstruktiv feed-back fra os til skolen, har vi kursister modtaget et 
svar fra skole. Her giver de os ret i kritikken og trækker det annoncerede 
tilbud "kurser for medarbejdere på mikrobryggerier" tilbage. De arbejder pt. på 
højtryk for at udvikle et kursus forløb der er tilpasset deltagernes 
forudsætning og forventninger omkring brygning. Ligeledes har de valgt at 
kompensere for en del af kursusprisen. At de har reageret positivt og hurtigt 
på vores tilbagemelding og taget konsekvensen skal Erhvervsakademiet i Roskilde 
havde ros for.



m.v.h.



J.B.Højrup

Frederikshavns Haandbryggeri.
_______________________________________________
Brygforum mailing list
Brygforum@lists.haandbryg.dk 
http://lists.haandbryg.dk/cgi-bin/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Frameld fra listen, send en tom mail til [EMAIL PROTECTED]

Besvar via email