Hallo Håndbryggere. 

Jeg har læst meget her i forummet og er unægtelig blevet klogere af det!! 

Her følger ikke nogen egentlige spørgsmål, kun mine tanker og erfaringer, 
som andre måske kunne bruge til noget. 

Jeg har kørt 4 bryg nu: 2 gode og 2 dårlige. 

1' bryg var en dåse Coopers ekstrakt, hvor jeg fulgte opskriften meget nøje. 
Resultat: 24 L øl til rotterne i kloakken. 
Årsag: Det hele blev hældt i gærspanden uden forudgående kogning, for det 
skulle man ifølge opskriften. Det var en stor fejl!! 

2' bryg var 10 L "Futteøl". Det var et all-grain forsøg og var særdeles 
vellykket (se BeerCalc). 

3' bryg var 12 L porter. Den tegnede rigtig lovende, men da den skulle 
tappes, så stank den af eddike og gik også til rotterne. (De er glade for en 
god sponsor!!) 
Årsag: En lille utæthed i kanten af hullet til gærrørsproppen, så der kom 
bakterier ind ved eftergæringen. Klaret med en CD-skive ovenpå låget. En CD 
har samme huldiameter som proppen og presser den tæt mod låget. 

4' bryg er 12 L Mild Ale, som faktisk også er vellykket. Bare lidt tam og 
kedelig, men det skal Mild nok være. 

Mit "low-tech" udstyr fungerer fint: 13 L suppegryde på komfuret. 32 L 
LauterTun og 2 stk 30 L gærspande. Køling foregår ved at gærspanden sættes 
ud på terrassen til urten er kold nok. Tager 3-4 timer lige for tiden. 

Forbedringer: 
Jeg har købt en kølespiral, som skal bruges når det bliver varmere i vejret. 
Jeg har også købt en ordentlig gasbrænder til senere brug. 
Og så har jeg bestilt en Minibrew 6.5 Gal Conical, så jeg slipper for at 
stikke øllet om og derved risikere forurening af det. 
Når vi til foråret får fjernet vores 1200 L olietank, så bliver der bedre 
plads i bryggerset til at lave ordentligt øl. 

Grunden til, at jeg kun har brygget små portioner er, at min gryde ikke er 
større. Og at det ikke gør helt så ondt "kun" at smide 10 L øl ud, når noget 
er gået galt. Det er jo de lærepenge man må være forberedt på, indtil man 
får styr på hele processen. 

Tja, det var mit bidrag for denne gang. 

Højt skum, Steen (3000) 



                
---------------------------------

Alt i én. Få Yahoo! Mail med adressekartotek, kalender og notesblok. 
_______________________________________________
Brygforum mailing list
Brygforum@lists.haandbryg.dk 
http://lists.haandbryg.dk/cgi-bin/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Frameld fra listen, send en tom mail til [EMAIL PROTECTED]

Besvar via email