Hej

Jeg kan kun give Jan ret....der er ikke rigtig nogen anbefalinger fra
andre du kan bruge til noget - ihvertfald ikke når det gælder hvordan du
sidder i kajakken. Der kan selvfølgelig være anbefalinger vedr. kvaliteten
af kajakken osv. som kan være brugbare. Uden at kende de nævnte modeller i
detaljer, så vil jeg dog mene at du har fundet nogle kajakker som er
ganske fornuftige i alle henseender.

Jeg synes selv at det er svært at finde ud af om man sidder godt i en
kajak eller ej. Det at sætte sig i en given model på gulvet hos
forhandleren eller evt. at ta' en prøve tur, giver ikke altid ret mange
retningslinier. Du kan selvfølgelig finde ud af om du kan være i kajakken
osv. men om du sidder godt eller ej, synes jeg først at man finder ud af
når man har roet i den i noget tid.
Da min kæreste og jeg købte kajakker for et års tid siden, fandt vi 2
brugte kajakker (en Capella og en Bavaria) og det var en fin løsning. Vi
fandt ret hurtigt ud af at Capellaen var rigtig god (..og passer min
kæreste fint) hvorimod Bavariaen havde været en god begynder kajak, men at
man hurtigt blev "træt" af dem. Vi købte så en ny Hasle Expedition og
solgte Bavaria'en. Selvom jeg er meget tilfreds med Expeditionen, så skal
jeg dog ha' forsket lidt mere i hvordan jeg kan ændre siddestillingen da
jeg efter nogle timers roning får ondt i ryggen/lænden og derfor skal
holde pause lidt for tit.

Jeg tror at man skal være indstillet på at det ikke er sikkert at den
første kajak man køber er den rigtige. Det bedste er hvis man kan få
mulighed for at ro i en kajak noget tid og så prøve nogle forskellige. Det
som jeg synes er svært som begynder, er at man ikke rigtig ved hvad man
skal kigge efter for at få en god kajak og det løser man kun ved at prøve
nogle forskellige i længere tid.

Held og lykke med søgningen....

Steen

----------------------------------------------------------------

Besked sendt af Steen Persson<[EMAIL PROTECTED]> fra webforum Havkajak Snak.
<http://nx.dk/~havkajakroerne/php/phorum-3.4.2/read.php?f=7&i=1198&t=1195> 

Besvar via email