Hej Peter m.fl.
Tak for det grundige svar. Det har givet mig anledning til at revidere
mine egne opfattelser på et par punkter, hvilket jeg vil starte med at
redegøre for. På trods af et par justeringer i mit synspunkt, holder jeg
dog fast ved grundsubstansen i det, som jeg hidtil har argumenteret for.
Jeg bliver naturligvis nødt til at redegøre for, hvordan jeg på en række
punkter ikke deler de opfattelser, som du har fremlagt. Jeg tror vi alle
er interesserede i at nå frem til en konsensus i denne sag. Men omvendt
står det også klart, at vi for øjeblikket ser forskelligt på nogle
centrale emner. Så diskussionen anser jeg for at være nødvendig. Jeg
oplever heldigvis, at vi lytter til hinandens argumenter og i øvrigt
forholder os sagligt til sagen (dog uden at være jurister) - så før eller
siden er jeg sikker på, at vi finder frem til en konsensus.
Dog først en strukturel betragtning om, hvor sagen står lige nu:
- Der er behov for en umiddelbar afklaring af om to specifikke datasæt fra
KMS hører til i OSM eller ej.
- Og så er der en mere principiel problemstilling, som handler om, hvordan
løsningen af den aktuelle sag kan generaliseres til fremtidige lignende
tilfælde. Den principielle problemstilling handler om, hvilke minimumskrav
der skal være opfyldt for, at et datasæt kan siges at være
OSM-kompatibelt.
Virker det som en korrekt betragtning?
Herefter en præcisering/rettelse til min egen brug af betegnelsen
"fraskrivning af ophavsret":
Som du skriver Peter, er det rigtigt, at man som producent af et værk på
frie betingelser stadig kan gøre krav gældende, som den der har
ophavsretten. Kan det passe, at det også har relation til det lovgrundlag,
som man finder i den danske lov om ophavsret §6, som handler om at hvis
flere parter producerer et fælles værk, så kan enkelte af disse stadig
godt forfølge eventuelle krænkelser af denne fælles ophavsret?
I den forstand finder jeg det i hvert fald rigtigt, som du skriver, at man
ikke fraskriver sig sin egen ophavsret (copyright) ved at udgive et værk
som CC-BY-SA og andre lignende frie licensformer. Det handler vel snarere
om, at man tildeler brugerne af værket et bredere sæt af rettigheder, end
hvis værket udgives uden nogen følgetekst (?).
Lad mig fremdrage et par eksempler:
I CC-BY-SA-betingelserne, står der:
You are free:
- to Share to copy, distribute and transmit the work.
- to Remix to adapt the work.
[under betingelse af BY-SA]
I software-verdenens sidestykke GPL v. 2.0 står der:
1. You may copy and distribute verbatim copies of the Program's source
code [...]
2. You may modify your copy or copies of the Program or any portion of it
[...]
3. You may copy and distribute the Program [...]
[...]
[Under betingelse af du ikke re-licenserer værket på en måde, så brugerne
indskrænkes i de friheder, som de har fået via denne licens]
Når man som værkproducent har tildelt sine brugere sådanne rettigheder, så
er det rigtigt, at ophavsretten ikke længere er en ekslusiv ret / eneret
til eksemplarfremstilling. Men jeg vil holde fast ved, at hvis sådanne
erklæringer ikke står anført på værket, så er det i udgangspunktet
behæftet med den ekslusive ophavsret, som eksempelvis er beskrevet i dansk
lov om ophavsret §§ 1 og 2.
I de tilfælde, hvor producenten har tildelt brugerne de nævnte
frihedsrettigheder, kan han/hun som allerede nævnt dog stadig godt gøre
krav gældende over for brugere, der har re-licenseret værket på en måde,
som fratager brugerne af det re-licenserede værk disse rettigheder -
hvilket jo var tilfældet med retssagen i USA. Er det korrekt forstået, at
det også er det, som henvisningen til Martin von Haller Grønbæk
underbygger?
Og det bringer mig så frem til det punkt, som jeg tror er vores uenigheds
omdrejningspunkt: Jeg har ikke i de to KMS-tilfælde set præcise
tilkendegivelser fra KMS, som tildeler brugerne af datasættene
rettigheder/friheder der svarer til dem, der gives til brugeren i
CC-BY-SA. (Og nu må folk så rette mig hvis jeg tager fejl:) Men jeg
forstår i hvert fald både Peters og Mortens synspunkter således, at på
trods af, at det ikke direkte kan læses ud af den pålydende tekst på
producentens hjemmeside, så er det okay at antage, at det var det, som
producenten faktisk mente.
Peter, du nævner en række eksempler på, hvordan bestemte FOSS-projekter af
og til re-licenseres. Det er jeg enig i, at der ikke er noget problematisk
i. Men MySQL, Firefox, Perl er jo alle sammen værker, der ligger ude i den
"rigtige" ende af frihedsskalaen, hvad angår de rettigheder som brugerne
af værkerne tildeles. I alle tilfældene har udviklerne inkluderet en
licens-fil i værket, som giver brugerne det nødvendige sæt af
frihedsrettigheder. Som eksempel på det modsatte, bør også nævnes, at på
trods af, at jeg også får adgang til visse former for kildekode fra mange
kommercielle softwareproducenters SDK'er, så er det ofte behæftet med en
licens, som ikke giver mig lov til at genudgive det som GPL, LGPL e.l. Og
jeg må heller ikke bygge det ind i et eksister
