Hej Peter m.fl. Tak for det grundige svar. Det har givet mig anledning til at revidere mine egne opfattelser på et par punkter, hvilket jeg vil starte med at redegøre for. På trods af et par justeringer i mit synspunkt, holder jeg dog fast ved grundsubstansen i det, som jeg hidtil har argumenteret for. Jeg bliver naturligvis nødt til at redegøre for, hvordan jeg på en række punkter ikke deler de opfattelser, som du har fremlagt. Jeg tror vi alle er interesserede i at nå frem til en konsensus i denne sag. Men omvendt står det også klart, at vi for øjeblikket ser forskelligt på nogle centrale emner. Så diskussionen anser jeg for at være nødvendig. Jeg oplever heldigvis, at vi lytter til hinandens argumenter og i øvrigt forholder os sagligt til sagen (dog uden at være jurister) - så før eller siden er jeg sikker på, at vi finder frem til en konsensus.
Dog først en strukturel betragtning om, hvor sagen står lige nu: - Der er behov for en umiddelbar afklaring af om to specifikke datasæt fra KMS hører til i OSM eller ej. - Og så er der en mere principiel problemstilling, som handler om, hvordan løsningen af den aktuelle sag kan generaliseres til fremtidige lignende tilfælde. Den principielle problemstilling handler om, hvilke minimumskrav der skal være opfyldt for, at et datasæt kan siges at være OSM-kompatibelt. Virker det som en korrekt betragtning? Herefter en præcisering/rettelse til min egen brug af betegnelsen "fraskrivning af ophavsret": Som du skriver Peter, er det rigtigt, at man som producent af et værk på frie betingelser stadig kan gøre krav gældende, som den der har ophavsretten. Kan det passe, at det også har relation til det lovgrundlag, som man finder i den danske lov om ophavsret §6, som handler om at hvis flere parter producerer et fælles værk, så kan enkelte af disse stadig godt forfølge eventuelle krænkelser af denne fælles ophavsret? I den forstand finder jeg det i hvert fald rigtigt, som du skriver, at man ikke fraskriver sig sin egen ophavsret (copyright) ved at udgive et værk som CC-BY-SA og andre lignende frie licensformer. Det handler vel snarere om, at man tildeler brugerne af værket et bredere sæt af rettigheder, end hvis værket udgives uden nogen følgetekst (?). Lad mig fremdrage et par eksempler: I CC-BY-SA-betingelserne, står der: You are free: - to Share to copy, distribute and transmit the work. - to Remix to adapt the work. [under betingelse af BY-SA] I software-verdenens sidestykke GPL v. 2.0 står der: 1. You may copy and distribute verbatim copies of the Program's source code [...] 2. You may modify your copy or copies of the Program or any portion of it [...] 3. You may copy and distribute the Program [...] [...] [Under betingelse af du ikke re-licenserer værket på en måde, så brugerne indskrænkes i de friheder, som de har fået via denne licens] Når man som værkproducent har tildelt sine brugere sådanne rettigheder, så er det rigtigt, at ophavsretten ikke længere er en ekslusiv ret / eneret til eksemplarfremstilling. Men jeg vil holde fast ved, at hvis sådanne erklæringer ikke står anført på værket, så er det i udgangspunktet behæftet med den ekslusive ophavsret, som eksempelvis er beskrevet i dansk lov om ophavsret §§ 1 og 2. I de tilfælde, hvor producenten har tildelt brugerne de nævnte frihedsrettigheder, kan han/hun som allerede nævnt dog stadig godt gøre krav gældende over for brugere, der har re-licenseret værket på en måde, som fratager brugerne af det re-licenserede værk disse rettigheder - hvilket jo var tilfældet med retssagen i USA. Er det korrekt forstået, at det også er det, som henvisningen til Martin von Haller Grønbæk underbygger? Og det bringer mig så frem til det punkt, som jeg tror er vores uenigheds omdrejningspunkt: Jeg har ikke i de to KMS-tilfælde set præcise tilkendegivelser fra KMS, som tildeler brugerne af datasættene rettigheder/friheder der svarer til dem, der gives til brugeren i CC-BY-SA. (Og nu må folk så rette mig hvis jeg tager fejl:) Men jeg forstår i hvert fald både Peters og Mortens synspunkter således, at på trods af, at det ikke direkte kan læses ud af den pålydende tekst på producentens hjemmeside, så er det okay at antage, at det var det, som producenten faktisk mente. Peter, du nævner en række eksempler på, hvordan bestemte FOSS-projekter af og til re-licenseres. Det er jeg enig i, at der ikke er noget problematisk i. Men MySQL, Firefox, Perl er jo alle sammen værker, der ligger ude i den "rigtige" ende af frihedsskalaen, hvad angår de rettigheder som brugerne af værkerne tildeles. I alle tilfældene har udviklerne inkluderet en licens-fil i værket, som giver brugerne det nødvendige sæt af frihedsrettigheder. Som eksempel på det modsatte, bør også nævnes, at på trods af, at jeg også får adgang til visse former for kildekode fra mange kommercielle softwareproducenters SDK'er, så er det ofte behæftet med en licens, som ikke giver mig lov til at genudgive det som GPL, LGPL e.l. Og jeg må heller ikke bygge det ind i et eksisterende FOSS-projekt, fordi et sådan projekt derved vil blive "tainted". Jeg kan f.eks. minde om, at det kun er et par år siden, at Suns Java overgik til at kunne klassificeres som fri software (via licensering under GPL). Men før den tid måtte Java ikke distribueres med i de frie Linux-distributioner. Så det er kort sagt ikke en selvfølge, at alt, der er såkaldt "frit tilgængeligt", er behæftet med de nævnte frihedsrettigheder i forhold til brug. Det, der giver mig en urolig nattesøvn for øjeblikket er, at vi ved at inkludere KMS-data i OSM giver OSM-brugerne flere friheder end vi egentlig har grundlag for at gøre på basis af den pålydende ordlyd af de tekster, der for øjeblikket findes fra KMS' side. Ganske enkelt fordi der i KMS-teksterne ikke positivt forekommer udsagn i stil med: "Du må kopiere data. Du må tilpasse data. Du må distribuere data. Du må blande data med andre data og videredistribuere resultatet." I den forbindelse er det ikke tilstrækkeligt at støtte sig til, at der ikke står det modsatte. Det gælder for langt størstedelen af det materiale, som kan findes på nettet, at det må downloades frit uden at det koster penge. Men med mindre andet er angivet, er materialet altid behæftet med den eksklusive ophavsret som tilhører forfatteren til værket. Så brugeren af værket har ikke i udgangspunktet de nævnte rettigheder. Det får han/hun først i det øjeblik forfatteren til værket som en aktiv handling tildeler brugerne rettigheder ved eksempelvis eksempelvis at skrive "Dette værk stilles til rådighed for offentligheden under betingelserne af CC-BY-SA [eller GPL, LGPL, etc.]". I den sidste del af dit indlæg redegør du for forhold, som vedrører det som du betegner som din egen daglige erfaring med adresse-datasæt. Det synes jeg naturligvis lyder interessant. Men jeg vurderer dog, at disse betragtninger primært vedrører dine egne private projekter. Som jeg skrev i min første mail til dig, anfægter jeg ikke på nogen måde din brug af diverse datasæt i egne private projekter. Hvis du i din kontakt med Grontmij | Carl Bro er kommet i besiddelse af udsagn, som positivt specificerer, at brugerne af datasættet har de nævnte sæt af frihedsrettigheder (hvorved det kan klassificeres som Creative Commons) - så er det vel sådanne tilkendegivelser, der er nødvendige at fremlægge som grundlag for importen af data til OSM. Du skriver eksempelvis, at basis-informationerne i BBR-delen af OSAK "kan anvendes og videreformidles frit". Jeg drager ingen antagelser om det hverken er korrekt eller forkert (men jeg synes da bestemt det lyder dejligt). Det jeg påpeger er, at dokumentation for dette udsagn har været fraværende som grundlag for importen af KMS 2002 til OSM. Jeg kan i hvert fald sige, at jeg som bruger af OSM vil blive glad, hvis du kan dokumentere, at det faktisk forholder sig sådan. Med venlig hilsen Frank _______________________________________________ Talk-dk mailing list Talk-dk@openstreetmap.org http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
