Tak for spørgsmålet.

Hvis vi skal være helt ærlige kan vi ikke komme uden om at det er fuldstændig 
rigtigt at enhver frit kan gå ind og lave lige præcis de ændringer i OSM de 
har lyst til. Det er også fuldstændig rigtigt at langt fra alle bidrag er af 
den højeste kvalitet. Der er rigtig mange begyndere (og andre), som ikke har 
nået at få den store erfaring eller (tydeligvis) ikke går voldsomt meget op i 
akkuratesse (og i OSM-regi hverken kan eller skal vi forsøge at forhindre den 
slags). Og vi kan i sagens natur heller ikke garantere at der ikke forekommer 
vandalisme rundt omkring.

Men hvilken grad af kvalitet er vi ude efter? Hvilken grad af "kvalitet" er 
nødvendig for at OSM er fuldt ud brugbart til et specifikt formål? Er det 
muligt at OSM vil blive ved med at være anvendeligt for os selvom der skulle 
forekomme et vist mål af "mindre heldige" ændringer?

Jeg har endnu ikke konstateret decideret vandalisme i de områder hvor jeg har 
været aktiv, men jeg vil ikke udelukke at det forekommer og heller ikke at 
frekvensen vil stige efterhånden som OSM bliver mere kendt og brugt.

Jeg vil også gøre opmærksom på at jeg normalt holder skarpt øje (ved hjælp af 
bla.a. OWL, ITO Mapper og Rashers kort)  med hvad der sker i de områder hvor 
jeg har været mest aktiv. Der foregår normalt ikke så meget, så det er 
egentlig et ret overkommeligt job. Jeg er ikke den eneste entuastiske bruger 
og jeg er af den opfattelse at der sidder tilstrækkeligt mange rundt omkring 
og holder øje med "deres" områder, til at forhindre at vandalisme eller 
lignende vil få nogen større betydning. Jeg tror det er vigtigt at "holde 
kortet levende" fremfor at være alt for paranoide og forsøge at forhindre 
enhver form for vandalisme. Husk på at det er muligt at revertere ændringer og 
at blokere brugere med uheldig adfærd.

Jeg har bemærket en del redigeringer specielt i sommerhusområderne langs den 
jyske vestkyst, foretaget af især tyske turister. Det er min opfattelse at 
kendskabet til OSM er noget større syd for grænsen end heroppe og at der 
kommer endda rigtig mange turister herop og forventer/håber at kunne bruge OSM 
til at finde rundt efter. OSM er unægteligt en billig og nem løsning, når man 
skal ud at rejse, så man kan ikke fortænke dem i det og jeg har længe gået og 
tænkt at turistbranchen måske kunne have interesse i at kigge nærmere på OSM. 

Onsdag den 10. august 2011 10:45:36 skrev Emil Tin:
> Hvilke argumenter findes der for at offentlige institutioner kan baserer
> løsninger på OSM? Der findes ofte en skepsis der går på at "folk jo bare
> at ændre som de har lyst til" eller at "kommunen/etc ikke kan garantere
> kvaliteten".
> 
> 
> VH
> Emil Tin
> 
> 
> _______________________________________________
> Talk-dk mailing list
> Talk-dk@openstreetmap.org
> http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

-- 
Happy mapping
        Hjart

_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email