On 06/09/2011 21:58, Jonas Häggqvist wrote:
Pt. eksisterer i databasen en række kommunegrænser på Sjælland
importeret fra DAGI. Disse imports blev foretaget under brugerkontoen
OpenSOVS.

Jeg foreslår at vi sletter dem, af følgende grunde (i rækkefølge fra
mest til mindst vigtigt):

1. Vi har aldrig fået afklaret situationen mht licensen på data fra DAGI
i forhold til OSM.
2. Importen var af tvivlsom kvalitet rent teknisk (overlappende grænser
benytter ikke de samme noder osv)
3. Brugerkontoen bag importen har ikke accepteret ODbL/CT

Enig, hvis licenssituationen er uklar ikke noget at diskutere.


Desuden kan det godt lade sig gøre for os at lave vores egne
kommunegrænser. I Midtjylland har vi på baggrund af den tilgængelige
data fra adressepunkter samt Fugro luftfotos fået tegnet acceptable
kommunegrænser for i hvert fald Horsens, Odder, Århus og Hedensted
kommuner (muligvis flere). Det er naturligvis ikke samme datakvalitet
som DAGI har, men lidt har også ret.

Jeg har tilføjet Hedensted og Vejle kommuner efter den metode. Desuden har jeg bidraget med de jyske regionsgrænser efter samme princip.


http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Denmark/Da:Administrative_boundaries

En sidebemærkning - er der nogen der ved hvordan det er mest rigtigt at
angive grænserne i forbindelse med kyststrækninger? Jeg har lagt mærke
til at DAGI lader kysten være grænsen - hvad gør vi? Hvad er korrekt
ifølge lovgivningen?


Godt spørgsmål. Jeg vil mene at kommunerne også har noget at sige i de kystnære farvande, f.eks. mht til motorbådssejlads, havdambrug, badebroer og badevandskvalitet. Jeg har pragmatisk mappet kommunegrænserne ca. een km ude i vandet.

Et eksempel på kommunegrænser mappet som multipolygoner: http://osm.org/go/0H8WNyh6--

Ole / polderrunner

_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email