On 09-02-2012 10:17, Morten Kjeldgaard wrote:
Kort og godt: Hvor går kommunegrænserne ved kysterne?

Følger de kyststrejkningen og indeholder øer - som her:
<http://osm.org/go/0H~CAIpd->

Irk! Det er da vist et godt argument imod at gøre det på den måde, hedder
alle de små øer virkelig Samsø Kommune? Det ser i hvert fald ikke kønt ud.

Det kan vi hurtig blive enige om - men vi tagger ikke til renderen, så
det kan vel på ingen måde være et argument imod at gøre det på den måde.
Det er noget der skal ordnes i stylesheetet og/eller renderen.

Der er ingen der taler for at tagge til renderen. Men hvad taler for, at
man blot skal lave en relation, tilføje kystlinien for Samsø [1] og
tilhørende småøer, og kalde det "Samsø kommune"? Det er ligeså ukorrekt
som at lægge kommunegrænsen x meter fra kysten.

Det er en påstand som jeg ikke på noget tidspunkt har set underbygget her på listen. Det eneste datapunkt vi har lige nu er at DAGI også lægger kommunegrænser oveni kystlinjen hvilket er en indikation af - men ikke endegyldigt bevis for - at kommunegrænsen juridisk set går her.

Indtil videre har jeg ikke set andet argument for alternativet end at det ser bedre ud på kortet, og uunderbyggede påstande om at "det giver ikke nogen mening".

I øvrigt er "tagge-til-renderen" blevet til en slags ad hoc argument, der
efterhånden bliver brugt til at standse enhver diskussion. Fakta er, at
OSM mapnik kortet er det > 99% af alle brugere anvender, så derfor er det
vigtigt hvordan det præsenterer sig.

Det er vigtigt ja, men det betyder ikke at vi skal tilpasse virkeligheden for at få det til at se pænt ud på mapnik laget. Derimod betyder det at vi skal håbe på - og måske hjælpe til - at stylesheetet og mapnik bliver i stand til at håndtere grænser der ligger oveni kystlinjer på en pæn måde.

Vi kan ikke forlange, at mapniks
style-sheet skal tilpasses danske forhold, hver gang en eller anden finder
på at importere en omgang data de tilfældigvis er faldet over.

Du ved udemærket godt der ikke er tale om importeret data, så lad venligst være med at afspore debatten.

Hvis du tror Danmark er det eneste sted det sker at grænser ligger på kystlinjen tager du fejl.

Man kan vel
heller ikke forestille sig Novo-nordisk eller en anden virksomhed sige
"det kan godt være vores logo ser ud ad helvede til, men det er ligemeget,
det er produktet der tæller" :-)

Hvad har det med noget som helst at gøre? OpenStreetMap har til formål at indsamle kortdata der beskriver virkeligheden. Et lille hjørne af denne opgave er at producere kort-tiles så vi kan se hvad vi laver, men de er ikke produktet, og data skal ikke rettes for at se pænt ud på mapnik tiles - aldrig. Hvis du tror det tager du grueligt fejl.

--
Jonas Häggqvist
rasher(at)rasher(dot)dk

_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email