Også jeg melder mig som indehaver af en erfaringsbaseret hårfarve. Selv om jeg som fhv. sprogrevisor og redaktør af it-manualer, har været fortaler for at oversætte alt til dansk, er jeg efterhånden kommet til den mere bløde mellemvej. Det er svært at finde dækkende ord, og der er talrige grimme eksempler på Danglish, fx control -> kontrol, home page -> hjemmeside, så jeg tror mere på den løbende diskussion. Det er måske rigtigt, at det kan skræmme nogen væk, men det er et spørgsmål om tilvænning; alle fagområder har deres jargon. Jeg vil gerne foreslå, at vi gør noget mere ud af en dansk wiki, men at læse oversættelsesparenteser ville få mig til at finde mail-sletteknappen hurtigst muligt. - Hov, der var den igen, men jeg skal måske skrive mail (elektronisk post) ?? ;-)
/sba-dk _______________________________________________ Talk-dk mailing list Talk-dk@openstreetmap.org http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk