Okay, det kunne faktisk godt være en måde at angribe det på. Jeg skal så bare frasortere noder, som scriptet selv har ændret indenfor den sidste uge, ellers vil det også begyndet at gennemgå sine egne rettelser.

Dog vil det i første omgang stadig kræve en grundig gennemgang af alle adresser for at få hele datasættet opdateret, hvorefter det så vil nemt blot at opdatere de adresser, der er ændret, enten i OSM eller AWS.


On 14/04/2018 13:28, Michael Andersen wrote:
On lørdag den 14. april 2018 13.10.13 CEST Jonathan Hougaard wrote:
Hej Anton


Tak, den var jeg ikke bekendt med. Det ændrer jo straks spillereglerne lidt.

Det ville selvfølgelig være nemt bare at kunne importere det komplette
datasæt fra DAWA, indlæse i OSM og så holde det opdateret vha. deres
replikerings-API.  Desværre er OSM-dataet allerede til dels forældet, og
skal derfor bringes up-to-date først. Så for et komplet og korrekt
datasæt ville det nok kræve at slette alle eksisterende adressenodes i
OSM og så indlæse det hele forfra. Jeg er bange for det vil være svært
at finde opbakning til den fremgangsmåde, da man risikerer større tab af
data (f.eks. hvis der er tilføjet andre data-tags på adressenoderne, som
så vil blive slettet). Hmm.

I øvrigt vil brug af replikerings-API'et også kun fange rettelser, der
kommer fra DAWA. Dvs. hvis en bruger manuelt (fejlagtigt) har rettet på
en adresse-node i OSM, vil denne ikke blive rettet tilbage (medmindre
samme adresse tilfældigvis også bliver ændret i DAWA). En del af ideen
er også at fange sådanne manuelle edits og rette dem tilbage.

Hvis OSM var er sterilt miljø med korrekte og kontrollerede edits ville
et replikerings-API være super, men jeg er ikke sikker på, det er en
optimal løsning her. Hvad tænker du om det?

Mht. serverplads: fedt, det vil jeg huske når jeg når så langt!
Overpass søgningen https://overpass-turbo.eu/s/xSA finder alle noder i DK
tagget med osak:identifier=*, der er ændret/flyttet indenfor den seneste uge, så
vi behøver ikke sammenligne med DAWA for at kunne finde dem.

_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email