Køling af urten er et gammelkendt problem for håndbryggere. Vores første
bryg var et ølsæt med alle ingredienser tilsat, hvorfor vi kunne nøjes med
en kogevolumen på 3 liter, som oven i købet kun blev varmet til 70°. Da
dette blev pjasket sammen med 19 liter koldt vand fra hanen ramte vi med det
samme 24° og kunne tilsætte gærstarteren. Denne gang kogte vi 15 liter, og
tilsatte 9 liter vand og måtte derfor køle yderligere. Vi ville ikke til at
fremstille diverse kølere, og ideen med at tumle den varme gryde eller
gærkarret ud under bruseren lokkede heller ikke. Is måtte være løsningen. Vi
havde læst om at bruge is på nettet, men ville gerne undgå besværet med at
rense flasker osv. Vi endte med at fylde tre fryseposer med hver 1,5 liter
vand og bandt knude på dem. Derefter anbragte vi hver pose i yderligere en
pose, der så blev lukket og frosset til -24°. Da urten skulle køles, tog vi
bare poserne af isen (vigtigt med helt rene hænder..) og hældte den varme
urt over. To af disse poser var nok til at køle vores urt + 9 liter vand ned
til de ønskede 21° i løbet af den tid det tog i ro og mag at dele en
Gambrinus Old Dark eller to (og så gik tiden endda med noget fornuftigt!).
Den ene portion is lod vi være i den inderste pose, men noget af vandet
endte alligevel i karret, da der var et lille hul i posen.
Vi vil helt sikkert bruge denne metode en anden gang, der vil vi bare fryse
isposerne i forme eller frysebokse, så poserne ikke beskadiges så let.

Morten Westh
-= Grevlunde Nanobryggeri =-
http://www.haandbryg.dk/mortenwesth/Index.html



Besvar via email