Hej,

jeg er glad for at høre, at det gik godt med opskriften, som I har
opdaget en fejl i!

200g sukker til 25 liter øl er temmelig meget. Det er 8g/liter, som
giver 2 rumfang CO2. Ved brug af tabellen:

   http://haandbryg.dk/eftergaering.html

kan man se at så meget kulsyr passer næsten bedre til en hvedeøl - som
serveres koldere.

Opskriften bliver straks rettet til kun at bruge 50g sukker, som skulle
give omkring 1.5 rumfang CO2.

Det kan også være, at så meget eftergæring har øget mængden af gær
der dannes i flaskene. Men god hævert hjælper også - Brygladens
automatiske hævert er ret god til at efterlade "trub" i gærspanden.

Opskriften bliver rettet NU - og indtil næste gang, server lidt
koldere end du ellers ville, og lad øllet varme lidt op i glassene.

/dan

Peter Bach wrote:
Hej!
En ven og mig har brygget "Min første ale", og jeg må sige jeg er overrasket hvor godt resultatet blev. Vores problem er, at der er ca. 5mm gær i alle de tappede flasker. Er det normalt, eller har vores "hævert" været for langt nede i gærtanken? Kan man filtrere øllet på en simpel måde, sådan at man undgår så stor en mængde bundfald? Vores ale har det også med at bruse over når vi åbner den. Der går lige 10-15sekunder efter at den er åbnet, så begynder den at skumme i overfladen, for så at bruse over. Er det normalt og skyldes det, at ale'en ikke er filtreret? Hvad kan gøres for at undgå dette fænomen? mvh. Peter.



Besvar via email