Først en stor ros til www.haandbryg.dk,, som nybegynder har det været en fantastisk side at hente inspiration fra.
Efter at have studeret hjemmesiden nøje valgte jeg at tage det fulde spring og starte med et All grain som mit første bryg. Jeg tog udgangspunkt i The Devin Mullet fra Nick Wilder som jeg fandt på BeerCalc,. Den havde jo vundet guld og da jeg holder umådeligt meget af Belgisk Dubbel , så måtte det være et godt udgangspunkt. Efter at talt med Brygladen fik jeg også bestilt ingredienserne med et par mindre modifikationer i henhold til deres lagerbeholdning, det eneste de ikke havde, var Rauch Malt så det droppede jeg. Men "Røg" skulle vise sig, at være det meste som øllet rigtig kom til at smage af, herom senere. Nu da jeg havde læst mig til fremgangsmåden, så gik jeg på jagt efter brygudstyret. Jeg fandt min brygkedel i udhuset hos min gode nabo. Det er en 50-60L gruekedel med rustfri kar og gasbrænder, som han bruger til at afvokse rammer fra sine bistader. Men i en god sags tjeneste var han villig til at ofre den (mod selvfølgelig at få rigeligt med smagsprøver). Jeg lavede derefter en rustfri dobbeltbund af perforeret plade (1,5 mm huller) til kedlen og den gamle utætte aftappestuds i bunden blev udskiftet med en ny. Efter en tur hos VVS forhandleren efter kobberrør, så var Chilleren på plads. I garagen havde jeg en 50L plastbeholder med lufttæt låg, og efter et par dages iblødsætning, så blev den rengjort og desinficeret efter alle kunstens regler. Så efter at have monteret en gærlås blev det til en fin gærtank. Jeg fandt en gammel "lågpåsætter til plastspande", som med et par mindre modifikationer blev ombygget til en kapselpåsætter inspireret af dem som ligner en bordmaskinestander. Og med høj hygiejne indprentet i baghovedet oprindte Den store Brygdag Nu var alt tilrettelagt og et detaljeret tidsskema var blevet udfærdiget , så intet kunne gå galt (i hvert fald i teorien.....). Mash schedule var 50 grader i 30 min, 59 grader i 60 min. Jeg startede med at hælde 20L koldt vand og 1 kg. kandis i kedlen, hvorefter jeg varmede det op til 50 grader, herefter jag tilsatte malten. Men i modsætning til andres oplevelse, så steg temperaturen hurtigt til 55-60 grader, hvor den holdt sig i 20 min før den kom ned på 50 grader., selvom gasblusset var slukket. Herefter blev der sat fuld blus til temperaturen kom op på 69 grader som blev holdt meget fint i 60 min. Temperaturen blev så hævet til 75-80 grader hvorefter "Mash out" skulle foretages, men da jeg åbnede ventilen i bunden kom der 1 dl. og 5 dråber ud. Et eller andet havde tilstoppet ventilen. Jeg prøvede alle mulige renseagrigater såsom stålvejer på boremaskine osv. for at rense afløbet udefra, men lige lidt hjalp det. Herefter blev jeg nødt til at tømme kedlen manuelt med en øsen, og det viste sig at sukkeret havde brændt sig fast på bunden og flager havde stoppet afløbet ovenfra. Jeg fik det rengjort kedlen med meget møje og besvær. Jeg tilsatte derefter de resterende 30L vand gennemførte derefter mash out med totalt 50 L ved 80 grader. Desværre blev det lidt grumset, jeg lavede mange gennemløb, men det var ligesom om at den store mængde vand "løftede" malten i kedlen, og det var kun de sidste 20 L som blev rigtig klar. OG på de 50L blev målt til 1050. Da urten blev kogt, kom der familiebesøg, og det resulterede i at den "store brygmester" fejlagtigt fik hældt 100 gr Hersbrucker i væsken istedet for 30 gr., så jeg valgte at give den 17 min i stedet for 10 min. med håbet om at det ville gasse lidt af. (formegentlig en eklatant begynderfejl) Urten blev afkølet på 45 min og 3L gærstarter blev tilsat. Ved omstikning efter 3 dage var OG 1012. Gæring forløb i yderligere 4 dage (glemte at måle OG) for aftapning 240 gr sukker blev tilsat de resterende 45L inden aftapning for at hæve CO2 i brygget. Tapningen på flasker var et helt familieanliggende. Jeg havde selv rengjort flaskerne et par dage i forvejen. Men med de høje hygiejnekrav i baghovedet deltog mine 3 piger aktivt og arbejde på samlebånd. Den mindste på 4 år lagde flaskerne i en let iodophor opløsning, den mellemste på 6 år rinsede flaskerne, den ældste på 9 år påfyldte flaskerne og farmand kapslede. Resultatet dufter fremragende, men smagen er meget røget, jeg ved ikke om det er det fastbrændte sukker eller min klumren med humlen som har gjort det, men resultatet kan vel bedst beskrives som en Dubbel "Rauch" Bier . Flaskerne er netop blevet sat til lagring i 30 dage, halvdelen lagres ved 17 grader og resten lagres ved 10 grader, så det bliver spændene om det bliver drikkeligt. Men inden den skal kasserers, så skal den prøves med noget meget tungt mad. Jeg har følgende spørgsmål, som jeg vil blive taknemmelig om nogen kunne hjælpe mig med: 1) Er en gruekedel med 1 mm godstykkelse i bunden for lidt når den har en kraftig gasbrænder underneden? Vil det altid skabe problemer med fastbrændt sukker i bunden med en dobbeltbundkonstruktionen, da man jo ikke kan røre i bunden.? Min egen filosofi er at kandissukkeret som jeg hældte i koldt vand blev opløst og "faldt igennem" dobbeltbunden, hvorefter jeg ikke kunne omrører det tilstrækkeligt inden det blev helt opløst. Skal jeg vente med at hælde sukkeret i senere, måske først i urten? 2) Skal man undlade at foretage mash out med 50L men kun gøre det ved 20 L og derefter hælde 30L i urten? Jeg antog, at alle 50L væske bedre kunne udtrække sukkeret, men det giver altså nogle problemer med at få urten klar. 3) Opskrift Kender nogen opskriften til "La Trappe" Trapistenbier Dubbel, Produceret af Bierbrouwerij De Koningshoeven B.V. NL - 5000 AJ Tilburg. Den vil jeg nemlig gerne forsøge at lave i mit næste bryg. Med venlig hilsen Steen Petersen En lidt fastbrændt nybegynder som ikke har mistet modet.
