Hej Søren
Søren Hjortbøl wrote:
Hej Christian
Jeg slet ikke kommet dit stadie i nu. Indtil nu er jeg ved få processen til
ske som jeg vil have, men bedre sig hele tiden. Angående div. test. er slet
gået i gang med det i nu. Men jeg læser jo jævnligt at i bruger div. test.
Jeg vil nu nok tro at vi er på nogenlunde samme stadie. Jeg er bare
skruet sådan sammen oven i hovedet, at jeg ikke kan tåle en for stor
diskrepans mellem teorien og så den virkelighed den (in)direkte
materialisere, hvilket nok er grunden til at jeg aldrig har fået en
uddannelse, ej heller en studentereksamen.
Hvordan gør, Hvordan virke det?
Selve jodtesten er simpel!
Du skal bruge noget jod, som du kan få smidt i nakken på apoteket, men
du kan også bruge iodophor til testen (selvom det ikke indeholder den
samme koncentration), hvis du har det. Iodophor virker i hvert fald
udmærket i de forsøg jeg har lavet (Jeg har brugt begge dele).
Under mæskningen tager du så en prøve (ca. en teskefuld) og ligger den
på en hvid tallerken. Derefter drypper du lidt jod ned i prøven og
bliver den straks mørke lilla, så er der stadigvæk stivelse i væsken.
Jeg er i gang med en all-grain vejledning, hvor der selvfølgelig vil
indgå en beskrivelse og billeder af selve testen.
Kemien bag reaktionen (farveskiftet), kan jeg endnu ikke forklare (måske
kan Thorkild?), men det bygger på, at selve jod-molekylet der er aktivt
i reaktionen (det består vist af 3 jod atomer og er negativt ladet) har
en vis rummelig udstrækning. Derfor vil der ske et farveskifte, hvis der
er noget stivelse med en tilpas længde. Jeg undskylder min lidt
ubehjælpsomme formulering, men det er efterhånden mange år siden jeg gik
i skole.
Hvad testen viser er så blot, at stivelsen er nedbrudt til nogle
"sukkerstoffer" der er mindre, men ikke hvorvidt disse sukre er forgærbare.
Det jeg er blevet stillet i udsigt, er en metode til at estimere mængden
eller rettere forholdet mellem forgærbart sukker og så dextriner. Det
vil selvfølgelig være et groft skøn, men ikke desto mindre vil man kunne
teste om ens Skotske Ale vil få den ønskede restsødme, selvom der
selvfølgelig er andre faktorer der spiller ind: f.eks. valg af gær og
produktionen af "copper"-marmelade.
- Christian F. Behrens #1720
http://pikobryg.dk
