Mikkel Toft-Olsen wrote:

Jeg har sammen med en ven lavet vores første øl og valget er faldet på en hefe-weissbier købt fra brygladen. Vi er RET våde bag ørene med hensyn til fremgangsmåde.

Vi syntes selv at forløbet er gået rimelig godt, men nu viser det sig, at den sukker, der var i vores bryg, er brugt op (hydrometer på 1011), og det efter at gæringen kun har været igang i lidt over en uge.

Vi har smagt på det og det smager godt, men der mangler jo en lille uge, før det burde være færdigt. Tilsætter vi mere sukker så gæren har noget at leve af eller var det det og nu skal det på flasker (med sukker selvfølgelig)?

På forhånd tak
Mikkel

Hej Mikkel,

Bare lad den være en uges tid mere. Stik den eventuelt om for at få noget af bundfaldet væk. Alle mine bryg fra brygladen er endt på ca. 1006 så der er formodentligt stadig lidt som gæren kan spise af. Jeg ville være meget sikker på at en hefe er gæret helt ned eller prime med lidt mindre sukker. Jeg primede min Wit med 12 gram sukker pr. liter og er glad for jeg lod den gære næsten en måned før den kom på flaske - den er *meget* tæt på at være overkarboneret.

Lars
2630


Besvar via email