Jeg smagte på endnu en og smagen er specielt stærk i gærresten på bunden af flasken, så autolyse er nok den rigtige forklaring. Da jeg ikke har omstukket til 2 fermentering er der muligvis kommet forholdvis mange inaktive gærceller med på flaskerne. Flaskerne blev flyttet fra 20 grader til ca 10 grader efter 13 dage på flaske, kan den pludselige temperatur ændring have fremkaldt
autolysen, eller skal årsagen findes et andet sted?

Hvis det er autolyse, så er problemet for så vidt ikke temperatur skiftet. Autolyse forekommer hyppigere ved højere temperaturer. Det er en kemisk reaktion der sker, hvor gærcellerne forsøger at æde hinandens glukoselagre, når føden i øllet iøvrigt slipper op. Når føden slipper op, danner cellerne nemlig denne madpakke, og falder til bunds, og vil efterhånden sprække, og de overlevende vil kannibalisere de andre. Noget i den stil ihvertfald. Humlen (ha ha) er ihvertfald at det ville være sket alligevel, ligemeget om de var stillet koldt eller ej, forudsat at dit problem *er* autolyse. Og i så tilfælde kan skaden være sket allerede i gærspanden, men yderligere forværret ved flaskningen.

Som sagt, hvis de er drikbare, så drik dem hen af vejen og se hvordan det udvikler sig, autolyse burde nok ikke blive værre på dette stadie. Prøv evt. at brygge den samme øl igen, med samme fremgangsmåde, men med en omstikning efter en ~10 dage i primær.

Niels




_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Besvar via email