Title: karbonering og gasudvikling....

Til det første: Undergærede øl har jo stået betydeligt køligere under gæringen og holder derfor meget mere af sit eget CO2. Altså mindre sukker end til overgær, men det har du nok styr på. Derudover skal den undergærede øl også karbonere ved lavere temperatur og mindst dobbelt så længe som den overgærede. Gærbiologien foregår væsentligt langsommere ved lavere temperatur.

 

Til det andet: Fænomenet skyldes gærceller, der pludselig får meget varme og masser af mad. Undgås ved bedre hot og cold break, længere gæring, bedre køling, mere kritisk omstikning og mere kritisk tapning. Med det sidste mener jeg, at man skal efterlade mere bundfald i spanden i stedet for at tage det med over i flasken. I flasken bør kun bundfælde sig resterne fra gæringen af det sukker, der tilsættes.

 

Klart øl og små vinde!

#8620 Poul  

 

-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: [EMAIL PROTECTED] [mailto:[EMAIL PROTECTED] På vegne af Jens Bald FI
Sendt: 23. januar 2006 12:22
Til: [email protected]
Emne: [Brygforum] karbonering og gasudvikling....

 

Jeg har hidtil hældt øllet på flaske med karbonerings sukker, stillet det ved 20C i en uge og så stillet de ved 12C resten af tiden. Men er det i virkeligheden kun for lager eller pilsner gær at det er nødvendigt? Jeg har nemlig haft problemer med meget lav karbonering og har derfor stillet flaskerne varmt igen og håber så at det vil øge karboneringen.

Og så det sidste lidt skæve spørgsmål. Jeg har altså ofte oplevet at ved indtagelse af et par hjemmebryg er der en klar tendens til at jeg går rundt og småfiser hele næste dag - er det udtryk for at der er noget med gæringen eller at det bare er en del af fornøjelsen ved selv at brygge?

Jens
2300



Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 555 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.
_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED] 

Besvar via email