Hej,

Jeg er tilbøjelig til at give Jesper ret i valget mellem de to eksisterende metoder, på trods af at busstoppet jo har en klar tilknytning til en bestemt vej, idet bussen jo kommer kørende og holder på den. Tilsvarende samhørighed findes normalt ikke for museer, skulpturer m.m

Ifølge wiki'en [0] skal busstoppestedet mappes med en node ved siden af vejen, på det sted hvor passagererne normalt vil vente.

Jeg synes vi skal holde os til den standard. Hvis der engang i fremtiden bliver enighed om noget smartere, a la det du foreslår, Claus, kan vi lave det om til den tid.

Det vigtigste er, at det relevante stoppested bliver medlem af den relation, der definerer selv busruten, sammen med den stump vej, bussen kører på på det givne sted. Stoppestedet på den ene side af vejen bliver så medlem af "forward" relationen, (og stoppestedet på den anden side bliver medlem af "backward" relationen (det er valgfrit hvilken retning man vælger som "forward").

Mht. til ruteværktøjer virker de på trods af at knuden ikke ligger på en "way". Det er tilstrækkeligt at den ligger "nær" en vej, men hvor tæt osv. aner jeg ikke.

-- Morten


_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email