Onsdag den 1. september 2010 20:05:33 skrev Jesper F:
> Ons Sep  1 17:44:17 BST 2010:
> > Nej, der er ikke tale om det samme problem. Formålet med at tagge
> > stoppesteder direkte på vejen er ikke at gøre det lettere for
> > routingprogrammer, men derimod at gøre det enkelt for os mappere at lave
> > ruterelationer, dvs at beskrive de ruter busserne kører. Tagger du
> > stoppestederne ved siden af vejene istedet for på dem, ender du hurtigt
> > med at komme ud i noget frygteligt fnidder, når du skal til at lave de
> > her relationer (som ikke er direkte relaterede til routingprogrammernes
> > funktion).
> > Jeg vil fortsætte med at tagge stoppesteder direkte på vejen. Jeg gider
> > ikke gøre tingene mere besværlige for mig selv, uanset hvad et evt
> > flertal (der tilsyneladende ikke helt har forstået problematikkerne)
> > bliver enige om at "konsensus" er.
> 
> Jeg forstår at relationer måske primært laves for busruter. Jeg kan se at
> kortet kan blive gnidret som det beskrives. Jeg tagger kun et bustoppested
> selv om der står 3 busstopskilte på ved stedet. Tagger I så mon også 3
> nodes på vejen eller nøjes I med et?
> 
> Michael: I mit område har jeg fundet nogle busstoppesteder der var tagget
> på vejen, hvilket jeg aktuelt er overbevist om er bedst, og har lavet dem
> om til at ligge ved siden af vejen. Og så kan vi jo fortsætte i det
> uendelige med at rette hinandens arbejde frem og tilbage. Derfor er det
> nok ønskeligt med enighed, også kaldet konsensus, om hvordan vi gør det.
> 
> Forslag: kunne man ikke placere en ekstra node på vejen lige ud for
> buststoppet og så lade relationen gå via den node i stedet for via selve
> busstoppet? evt. med et ekstra(nyt?) tag indsat på den pågældende node?
> var det noget?
> 
> / Jesper F

Relationer bruges også til at beskrive cykel-, vandre- og bil-ruter (se f.eks. 
http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Da:Margueritruten), såvel som højre- og 
venstre-svingsforbud og multipolygoner. Bemærk at de kan være lidt svære at 
forstå indtil man har prøvet at arbejde lidt med dem (så dette kan anbefales 
:-)).

Hvis der står 3 busstopskilte praktisk taget oven i hinanden, tagger jeg kun 
en node på vejen og angiver de buslinier der frekventerer stedet med f.eks. 
route_ref=3;6;15. Dvs at jeg fortæller at lige her ved/på denne node stopper 
linie 3, 6 og 15. Se http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Bus_stop

Hvis jeg kan forudse en sådan "krig" som du beskriver, så foretrækker jeg da 
bestemt at drøfte tingene inden jeg begynder at rette nogen steder.

Nu mapper jeg mest i mindre byer og ude på de mindre veje i diverse landsbyer 
forekommer det mig ikke at give megen mening at tagge stoppesteder andre 
steder end på selve vejen. Busserne her stopper på selve vejen (som ofte ikke 
er specielt bred), så det er ret let at se at stoppestedet også ude i det 
"virkelige liv" rent faktisk befinder sig direkte på vejen, selvom skilte og 
evt skur befinder sig i vejkanten.
Jeg kan se hvordan det i større byer måske kan være en fordel at angive på 
hvilken side af en vej et stoppested befinder sig. Men af hensyn til både 
ruterelationer og routere bør der efter min mening i det mindste være en klar 
forbindelse til vejen.


-- 
Mvh Michael
_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email