Hejsa, I mine øjne er der to sider af denne sag.
Den ene er at du gennem dine reviews og gennem et stort stykke arbejde finder nogle fejl som vi alle vel er enige i er gode at få rettet. Den anden er at når man sidder i sin egen verden og tegner kort, så føles det ret ubehageligt at få tilsendt en irettesættelse. Det er svært at gøre tingene rigtigt i OSM, og man er utrolig sårbar når man lige føler man har hældt sit hjerteblod ind i at sidde en time eller to og tegne. Det er vigtigere at folk har en god oplevelse ud af at bidrage til OSM, så længe deres nettobidrag er positivt, end at hver lille ting der kan rettes, bliver pointeret. Hvis du har svært ved at få startet en positiv dialog, så synes jeg du skal holde igen med kommentarer til folk du ikke kender, eller alternativt finde en anden måde at reagere på, f.eks. blot gå ind lige og fikse deciderede fejl. Ja, det er måske mindre rationelt, men igen, det behøver ikke være rationelt, det vigtigste er sgu at nettobidraget er positivt og at det er sjovt, ellers går vi død. Jeg er i øvrigt klar over at min kritik her nok er ubehagelig at modtage, og det beklager jeg, men tænk over det. Ole _______________________________________________ Talk-dk mailing list Talk-dk@openstreetmap.org https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk