Hej Niels,

Jeg vil varmt anbefale dig at omstikke din ale sådan ca. efter en uge,-
dvs. på lørdag. Grunden er, at du dermed undgår at den får en "gær-smag"
fra bundfaldet, og yderligere er der jo det, at du får en klarer øl.
Dernæst ville jeg lade den gære færdig ca. 1 uges tid,- så den er helt
færdig (altså at gæren har fortæret den sidste rest sukker,- bøvs!).
Dermed sikre du, at din øl er gæret helt færdig,- og at du ikke har
produceret en kasse potentielle "håndgranater" (som jo er det der sker,
når alt forgærbart sukker ikke er blevet spist af gæren, før man
tilsætter sukker). 

Jeg vil så anbefale, at du tilsætter sukker ud fra beregning på
haandbryg.dk. i gærtanken og får det blandet ud i hele din øl. På denne
måde sikre du dig, at al sukker er jævnt fordelt, og herefter kan du
hælde din ale på flasker.

En god tommelfingerregel: max 6 g hvis sukker pr. liter!!! Under
forudsætning af, at den er gæret færdig!

Hvis man har en øl, som laver en smuk fontaine ud over ens egen bukser
(eller fjerner støv fra PH-lampen) er det typisk fordi ens øl ikke er
gæret helt færdig.
Jeg har selv prøvet noget andet: Jeg havde fyldt et cornelius-fad, hvor
øllet skulle eftergære, hvorfor at jeg havde tilsat sukker efter 1
fermentering. Da fadet var fyldt, havde jeg et par liter i overskud, som
jeg så ville hælde på flaske. Da jeg havde lidt problemer med min nye
mæskning (introduktion af en ny falsk bund), var der røget en del malt
med under gæringen. Dette kom fejlagtig med i de sidste 3 flasker, men
da der jo ikke var tale om noget DM, tænke jeg: "åh herregud,- dem
hælder jeg så bare forsigtigt op...". 
Disse 3 flasker skulle siden hen vise sig at være fatale!!! For det
første åbnede jeg den første hos et par nære venner, som netop havde
fået helt nyt køkken i deres restaurerede lejlighed i den indre by (rent
"Bo Bedre"), og over for hvem jeg længe havde argumenterede for, at de
skulle i gang med at brygge deres egen øl. Ved åbningen af flasken
sprayede jeg elegant en porter ud over deres nymalede køkken. Det
kostede noget på "kontoen for kiksere fra venner".
Den næste flaske eksploderede i mit skab, mens jeg tilfældigt havde en
arbejde-hjemme-dag (fik et chok og glasskår/øl flød over det hele).
Den sidste fik jeg så sprayede ud over mit eget køkken, spisekrog og
ikke mindst de nærmeste gæster til min datters fødselsdag. Blandt dem
var så de førnævnte venner, og jeg behøver vist ikke nævne, at de ikke
rigtig har købt ideen om at lave deres egen øl. Tværtimod har jeg vel
bare bekræftet dem i alle fordomme om håndbryg....

Så lad hellere din øl gære helt færdig et par dage ekstra end at hælde
den på flaske for hurtigt. Og skulle der være smuttet lidt malt med i
mæskningen... så lad endelig være med at "suge det sidste op af tanken".
Det fortryder man bitterligt bagefter

Med venlig hilsen
Jens Mortensen
1677 Kbh.V


-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: [EMAIL PROTECTED]
[mailto:[EMAIL PROTECTED] På vegne af Weldingh
Sendt: 29. marts 2004 20:46
Til: Brygforum
Emne: [Brygforum] Hjælp en nybegynder vedr. 2. gæring.

Kære erfarne håndbryggere.

Jeg er igang med at brygge "Min første Ale" og det går over al
forventning.
Jeg bryggede i lørdags, endte dog kun med en OG på 1045, men tilgengæld
gik
min gæring i gang med det samme og allerede om natten stormgærede den så
meget at jeg var nødt til at skifte gærrøret ud. (Plask plask)
Nå, men nu her mandag, 2 dage efter at gæringen gik i gang,  er der
næsten
ingen aktivitet længere. Jeg har målt en SG på 1015 og den smager
allerede
forrygende.

Mit spørgsmål er om jeg skal omstikke til anden gæring allerede nu eller
skal jeg vente og i så fald hvor længe?
Når jeg nu engang får den omstukket hvis det da overhovedet er
nødvendigt
? - hvor længe skal den stå og gærer på den nye vinballon inden jeg
flasker
den?

På forhånd tusinde tak.

Mange hilsner fra
Niels Weldingh
Brabrand.




_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to
[EMAIL PROTECTED] 



Besvar via email