Også jeg har undret mig over stjernesystemet i den uundværlige BeerCalc.

Men i stedet for diverse systemer ville det jo være et første væsentligt
skridt, hvis man huskede at følge sin opskrift helt til dørs, dvs.:

Hvordan gik brygningen og hvad med gæringsforløbet?
Hvad gjorde man undervejs - lagring, køling, tapning osv.?
Og endelig, men ikke mindst: hvordan smagte det så?

Jeg læser helst de opskrifter, hvor der følger nogle overvejelser eller en
historie med, saglig, morsom, vidtløftig eller stram,  - og så betyder
stjernerne egentligt mindre.

Så vidt jeg ved, har man i USA en tradition for at brygge samme opskrift hos
mange forskellige bryggere i samme tidsrum. Resultaterne er vidt
forskellige, fordi håndteringen betyder mere end råvarernes rette forhold.
En virtuos spiller fint på et skidt instrument, hvorimod nok den fineste
stradivarius ikke får mig til at spille noget som helst.

Altså: prøv at skrive, hvordan brygget smagte, - det ville være rart.

(Ikke at jeg selv overholder det 100%, men som Paulus sagde: Gør som jeg
siger, ikke som jeg gør!) 

Og nu er jeg da blevet helt tørstig af al den snak om øl ....

Høj BeerCalc

Poul / 8620 Kjellerup


 



_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Besvar via email