I torsdags gik jeg i gang med at brygge min første wit, fra Brygladen. Selve brygningen forløb fint, eneste problem virkede til at være en lidt mærk farve, hvilket skyldes en høj ECB værdi på den flydende Weyermann Hefe-Weizen ekstrakt.
Det problem er til at leve med, da det er rent æstetisk, desværre har jeg et meget større problem. Urten kom i brygspanden kort inden midnat, gæren blev tilsat (Wyeast's belgiske wit, 3944, posen var ikke ved at sprænges men den var hævet lidt). Lørdag hørte jeg et par regelmæssige blob, men siden da har jeg intet hørt. I går tog jeg en måling, og fandt ud af at den midlertidige gravity er "hele" 3 'point' under OG på 1055. Det vil sige næsten ingen gæring på så mange dage. Der var en smule skum i toppen af gærspanden, lugten var normal og smagen ditto (for en urt der næsten ikke er blevet gæret). De første par dage har temperaturen svinget lidt, indtil jeg fik tændt for varmen, men ikke mere end mellem 16 og 20 grader C. Skal jeg stille den varmere, eller koldere? Er det hele til at hælde ud i kloakken, eller kan jeg tilsætte et eller andet for at sætte gæringen igang igen (jeg ligger ikke inde med tærgør e.l.)? Mvh, en fortvivlet Nicolai... _______________________________________________ Brygforum mailing list [email protected] http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]
