Hej Jesper,
Jeg synes diskussionen er frugtbar, og hvis du eller andre har alternative
forslag, lytter jeg gerne.

Baggrunden for det hele er, at det engelske begreb for det smalede system
er ændret fra Changes (Ændringer) til Track changes (Ændringsporing eller
Spor ændringer).

Jeg synes ikke vi skal oversætte det til "registrér ændringer", da vi har
brug for "registrér" til den funktion, der aktiverer og deaktiverer.

Jeg er med på at vi skal undgå lange sammensatte ord (jvnf. mit eget
forslag tidligere i december), og måske er "Spor ændringer" eller "Sporing"
bedre".

Lad bare forslagene flyde...
* Sporing (det er MS Office's begreb)
* Korrektur
* ...

/Leif


Den 22. december 2014 kl. 11.32 skrev Jesper Hertel <jesper.her...@gmail.com
>:

>
> Den 22/12/2014 10.47 skrev "Leif Lodahl" <leiflod...@gmail.com>:
> >
> > "Track changes" er begrebet der dækker over hele systemet. Tidligere hed
> > det bare "Changes". Under Track Changes kan man så aktivere registrering
> af
> > ændringer, godkende, afvise, vise, skjule, o.s.v.
>
> Det er jeg helt med på. :-)
>
> >
> > Det er "overbegrebet" jeg foreslår skal hedde Ændringssporing.
>
> Det er jeg helt med på at du mener. :-)
>
> Jeg savner at du så forholder dig til de argumenter, jeg er kommet med,
> som argumenterer for forslaget Registrer ændringer til netop det begreb, du
> omtaler.
>
> Husk at begrebet er formuleret i bydemåde på engelsk. De har *ikke* kaldt
> det Change Tracking, som ville svare umiddelbart til dit forslag.
>
> Dog kan jeg se at dét kunne skyldes, at Change Tracking kan misforstås på
> engelsk som at det handler om at ændre en sporing. Men om det er deres
> faktiske begrundelse ved jeg ikke. Man kunne evt. spørge på l10n-listen
> hvad de oprindelige overvejelser for valget af den engelske betegnelse var.
>
> Jeg er personligt altid åben for gode argumenter, men så vil jeg også høre
> dem. :-) Du ser måske noget vi andre ikke ser, og dine argumenter kunne
> gøre os opmærksomme på dét.
>
> >
> > Pas lige på ikke at blande forskellige diskussioner sammen i mailtråden.
> > Diskussion om accent eller ej bør være i en særskilt tråd, ellers mister
> vi
> > overblikket :-)
>
> Jeg forstår hvad du mener. Men nu var det jo tæt relateret netop til denne
> diskussion om, hvad Track Changes skal hedde på dansk. Diskussionen om
> accenten kunne dog udskydes indtil Registrer ændringer eventuelt vælges.
> Eller et nyt emne kunne sættes på den diskussion: "Accent på registrer
> ændringer?".
>
> Til gengæld kan det så blive lidt sværere at finde den diskussion, hvis
> den bliver relevant.
>
> >
> > /Leif
>
> Jesper
>

-- 
Send en e-mail til dansk+unsubscr...@da.libreoffice.org for instruktioner om 
hvordan du ophæver dit abonnement
Problemer? http://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/
Posting guidelines + more: http://wiki.documentfoundation.org/Netiquette
Listens arkiv er tilgængelig på http://listarchives.libreoffice.org/da/dansk/
Alle beskeder du sender til listen bliver publiseret her og kan ikke 
efterfølgende slettes

Besvar via email