>
Spøgsmålet er altså, om det er rimeligt, at antage,
at c(v) afhænger så lidt af hastigheden, at vi kan se bort fra denne
afhængighed, og blot regne den føromtalte koefficient (k) for værende;
k=0.5*p*A*c(v), og altså specifik for hver kajak og uafhængig af
hastigheden.
<
Personligt synes jeg ikke at det er en rimelig antagelse, som kan danne
grundlag for simple målinger.

Jeg ville derfor ikke nøjes med at måle hastigheden til to tidspunkter (t1
og t2) som du foreslår, men jeg ville måle positionen til en række
tidspunkter (eksempelvis 11) t0,t1....t10, helst i en svømmehal, hvor
bølgerne er små og vindstyrken lille.  Jeg ville som før nævnt bruge en
fotografisk metode. Jeg ville veje kajak, person og ballast med en
badevægt, som ofte findes i en svømmehal.  Jeg ville derefter beregne
hastighed og acceleration (og dermed kraft) for tiderne t1,t2...t9.

Jeg ville derved få 10 hastigheder og tilsvarende gnidningskræfter. Man
ville så ved at tegne hastigheder og gnidningskræfter op på logaritmisk
koordinatpapir få et indtryk af hvilken sammenhæng der var mellem hastighed
og gnidningskraft.

Man kunne så måske tilnærme gnidningskraften med udtrykket

F = k 1* v^(k2), hvor k2 formodentligt ligger i intervallet 1.5 til 2.5

Hvis tiden tillod det kunne man prøve med forskellig ballast i kajakken.

-------------------------------------------------------------------------------


Et simplere eksperiment er at vente til man ror sammen med en anden roer i
en anden kajak, i vindstille på roligt vand. Man ror i takt, side om side,
med normal marchhastighed, og man holder samtidigt op med at ro. Den ene
kajak vil nu antageligt komme foran den anden. Det kan skyldes at den roer
(og hans kajak) vejer mere end den anden roer (og hans kajak), eller det
kan skyldes at hans kajak yder mindre modstand. De to roere kan så bytte
kajak, og gentage forsøget. Hvis den samme kajak hver gang kommer foran den
anden, når roerne holder op med at ro, og hvis kajakkerne er nogenlunde
lige tunge, så må den kajak have en mindre gnidningsmodstand ved
marchhastigheden, og ved den aktuelle lastning.

mvh
Anders Heerfordt




Besvar via email