> Hej Jeppe,
> Jeg er rigtig glad for at høre fra dig igen.
>
> Jeg selv har været ved at køre lidt metaltræt. Jeg ser frem til at høre
> Esbens reaktion på din mail. Esben har i en lang årrække siddet alene med
> vedligeholdelsen af ordbogen.
>
> Så vidt jeg ved har Esben lavet et script, som genererer udvidelser til
> LibreOffice og Mozilla Firefox/Thunderbird. Jeg synes i øvrigt at der på
> siden bør være links til de løsninger som bruger stavekontroldens
> ressourcer. Jeg tror faktisk der er flere end dem vi kender, Fx LaTeX.
> Faktuelt er der også kommercielle programmer som bruger Stavekontrolden, fx
> ESDH-systemerne SBSYS og F2.
>
> Mht. languagetools.org forsøgte jeg for efterhånden en del år siden at
> sætte gang i den. Det lykkedes desværre ikke, for der var absolut ingen
> interesse for det. Måske er tiden moden nu, men vi skal nok prioritere at
> få stavekontrol op på klingen igen. Der ligger rigtig mange detaljer i
> languagetools, blandt andet både syntaktisk kontrol og grammatisk kontrol.
>
> De bedste hilsner
>
> Leif
>
> Den man. 20. apr. 2020 kl. 11.06 skrev Jeppe Bundsgaard <
> je...@bundsgaard.net>:
>
>> Kære stavekontroldpostlistemodtagere
>> (og også modtagere af libreofficepostlisten - håber det er okay, og
>> beklager krydspost - videre samtale helst på stavekontroldens
>> postliste)
>>
>> Det er et par år siden der  sidst har været aktivitet på denne
>> postliste. Men til gengæld har Lars Jødal ikke ligget stille i forhold
>> til at tilføje, opmærke og opdatere ord. Det er blevet til mange
>> tusind!
>>
>> Foranlediget af hans ønske om også at forbedre nogle af affixreglerne,
>> besluttede jeg at gøre alvor af en længe påtrængende plan om at
>> opdatere stavekontrolden.dk. Jeg har derfor programmeret et nyt system
>> helt fra bunden, så det nu fremstår mere nutidigt både i form og
>> indhold. Det betyder at Lars og jeg nu har kunnet kvalificere nogle af
>> de dele af affixfilen der ikke fungerede som de skulle.
>> Stavekontroldens ordbog er derfor nu endnu bedre end før. Hent den
>> seneste version på stavekontrolden.dk.
>> Hvis andre sprog vil bruge systemet, vil det også være ligetil nu.
>>
>> Hvis nogen har mod på at bidrage, fx ved at sende os dokumenter hvori
>> der er ord, der ikke genkendes af Stavekontrolden, eller ved at
>> behandle de mange ord som nu har fået et første eller to besøg af Lars
>> og andre, så skal I være mere end velkomne. Gå ind på
>> stavekontrolden.dk og opret en bruger. Nu kan I uploade ord. Hvis I
>> ønsker at blive ordbehandlere, så skriv en mail til mig, så opgraderer
>> jeg jeres bruger til også at kunne det.  Hvis I oplever fejl eller
>> mangler eller har gode ideer, så sig endelig til.
>>
>> Næste skridt er at få opdateret ordbogen i LibreOffice og andre steder.
>> Det er meget længe siden jeg har hørt fra Esben som er maintainer på
>> LibreOffices extension. Jeg håber han har det godt og blot er optaget
>> af andre ting. Jeg vil gerne overtage vedligeholdelsesopgaven, men jeg
>> skal finde ud af hvordan jeg teknisk får adgang. Hvis der er andre der
>> vil tage opgaven med at stå for at holde de forskellige repositorier
>> up-to-date, så siger jeg gerne ja tak.
>>
>> Og næste skridt kunne også være at tage et seriøst næste skridt i
>> retning af at få en grammatiktjekker til at fungere. Esben har meget
>> gjort et stort arbejde i den retning, men der er stadig meget langt før
>> det virkelig fungerer. Arbejdet foregår her:
>> https://www.languagetool.org/, se
>> https://www.languagetool.org/languages. Vi er så vidt jeg kan se, godt
>> hjulpet fordi vi allerede i ordbogen har oplysninger om ords ordklasse.
>> Jeg er dog ikke helt klar over hvordan languagetool får den
>> oplysning... nogen der kan gennemskue det? Jeg tror det kan give mening
>> at udvikle en udvidelse af stavekontrolden.dk (hjemmesiden) så vi der
>> kan revidere grammatik-reglerne i direkte tilknytning til vores
>> ordliste. Jeg vil gerne gøre en indsats for at finde ud af mere. Hvis
>> nogen vil deltage - eller hvis I kender studerende eller forskere eller
>> bare grammatikinteresserede som har lyst til at lave en opgave/speciale
>> eller bidrage til dansk sprogudvikling (intet mindre ☺), så sig til!
>>
>> Mange hilsner
>> Jeppe
>> --
>> Jeppe Bundsgaard
>> Tel.: +45 31192607
>> Web: jeppe.bundsgaard.net
>>
>> --
>> Send en e-mail til stavekontrol+unsubscr...@da.libreoffice.org for
>> instruktioner om hvordan du ophæver dit abonnement
>> Problemer? https://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/
>> Posting guidelines + more: https://wiki.documentfoundation.org/Netiquette
>> Listens arkiv er tilgængelig på
>> https://listarchives.libreoffice.org/da/stavekontrol/
>> Privacy Policy: https://www.documentfoundation.org/privacy
>>
>

-- 
Send en e-mail til stavekontrol+unsubscr...@da.libreoffice.org for 
instruktioner om hvordan du ophæver dit abonnement
Problemer? https://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/
Posting guidelines + more: https://wiki.documentfoundation.org/Netiquette
Listens arkiv er tilgængelig på 
https://listarchives.libreoffice.org/da/stavekontrol/
Privacy Policy: https://www.documentfoundation.org/privacy

Besvar via email