Hej Jan Gærsmag kan være flere ting. De forskellige gærstrenge giver forskellig smag til øllen. Hvis du mener at den smager af gær, som hvis man smager på gærkagen eller som bagegær kan smage, så skyldes det sandsynligvis at du (som du selv er inde på) gør noget forkert.
Mange håndbryggede (hermed mener jeg hjemmelavede;)) øl smager eller lugter lidt af gær. Det kan der være flere grunde til. men den mest almindelige, tror jeg er, at man hælder sin øl tidligt på flaske. For helt at undgå gærsmag skal din øl være klar inden den hældes på flaske. Dvs at gæren skal være bundfældet. Det kan tage flere uger især ved stærke øl. Du behøver ikke at frygte, at du så ikke kan karbonere din øl. Der skal nok være gærceller nok i flasken. hvis du har gjort rigtigt, vil du ikke ende ud med et flere mm tykt lag af gær på bunden af flasken, men nærmere en hinde af gær, som i kommercielt flaskegærede øl. (i hvedeøl er der ofte lidt mere end en hinde) Mange steder foreskrives det at øllen kan hældes på flaske efter bare 1-2-3 uger. Det går kun an ved øl med lille alkoholvolumen ca < 4%. Eller hvis man kan tollerere en snert af gær. For at din øl kan tåle at stå så lang tid, som det tager den at blive klar (uden at får gærsmag), så er du nødt til at omstikke til sekundær gæring og have god hygiejne. Hvis du vil være helt sikker på ikke at have gærsmag kan du omstikke igen til lagring på spand eller keg, hvor ølles kan stå uden, der kan sive luft ind, men hvor den kan slippe af med "gassen". Alt dette tager selfølgeligt lang tid, med lagringen på flaske ca 3 mådeder for en 5-6 % øl. Derfor laver mange (også jeg selv) hurtigere øl. Men skal det være noget specielt, så kommer vi ikke uden om lange brygge tider. Ligesom på gode bryggerier. Mvh Fritz (måske håndbrygger) _______________________________________________ Brygforum mailing list [email protected] http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]
