----- Original Message -----
Sent: Tuesday, September 27, 2005 2:09
PM
Subject: [Brygforum] En række spørgsmål
fra næsten nybegynder
Hej håndbryggere
Nå jeg har nu fået brygget min første håndbryg,
som har stået på flasker en små 3 uger. Jeg startede hårdt på med "skagens
hvede" fra brygladen. Jeg oplevede at det var rigtig svært at
kontrollere temperaturen under mæskningen, samt jeg havde problemer med at
have alt malten plus væske i min 15l gryde. Øllet smager okay, men ikke den
store oplevelse.
Til filtreringen har jeg boret en del huller i en
gulvspand, som jeg hældte urt+malten i. Resultatet blev at hullerne stoppede
næsten til, og urten dryppede enormt langsomt igennem. Behøver man at filtre
igennem alt malten, eller kan man bare nøjes med lidt ad gangen og så skifte
den ud løbende?
Jeg tænkte også på om der er nogen der har
erfaringer med nogle af de beerkits som både brygladen samt maltbazaren
forhandler. Der bliver jo hovedsageligt snakket om allgrain, men det kunne
være spændne om nogen ville dele deres erfaringer med beerkits. Er det
egentligt muligt at arbejde vidre på et beerkit, så man forbedrede den udover
at udskifte sukkeret med spraymalt?
Sidste spørgsmål :) Kan det lade sig gøre at lave
små bryg på et sted mellem 10 og 15 liter? Jeg er den eneste i huset der
finder øl spændende, så 25l tager sin tid at få tygget sig igennem. Meningen
var at jeg gerne ville prøve at lave en masse forskellige typer af
øl.
Mvh
Anders Rude
_______________________________________________
Brygforum mailing
list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To
get off the list, send a blank mail to
[EMAIL PROTECTED]