Hej igen Niels,
Jeg har lige et enkelt spørgsmål mere ang. Aspiring philosopher opskriften:
Der står at både Nugget og Styrian Golding skal koge med i 90 minutter. Jeg
troede at Nugget var en beregnet til bitterhed og Golding til aroma. Men så
skulle Golding humlen vel ikke koge med så længe....
Hvad har du gjort?
Jeg har gjort som skrevet står, nemlig kogt begge med i 90 min. Belgiske
ales har typisk ikke så megen humle aroma, og moderat bitterhed. At der
bruges to forskellige er vel for at give en kompleksitet, som
opskriftsmageren mente det at bruge to humletyper, vil give.
Der er for så vidt ikke noget i vejen for at tilføje en aromahumle, eller
sågar en dryhop, regler er jo til for at blive brudt, men med mindre du er
helt sikker på hvad du gør, vil jeg da foreslå du laver den som den er.
Et forslag *kunne* da være, -ikke mindst hvis du bruger sød appelsinskal-,
at dryhoppe den med eksempelvis en cascade i moderate mængder, 10-15gr,
eller i den dur. Jeg *tror* det vil være lækkert, og er nok den retning jeg
vil bevæge mig i når jeg laver den igen, men dels har jeg ikke prøvet det,
og du begynder så at bevæge dig væk fra både Carlsbergs Semper Ardens
Christmas Ale, og den belgiske stil som sådan.
Og lige et enkelt spørgsmål mere nu jeg er i gang. Brugte du nogen form for
klaringsmiddel (jeg har ikke selv prøvet det endnu, men tænkte at tiden
måske var moden).
Jeg brugte Irish Moss da jeg kogte urten, men øllen er bestemt ikke klar,
både fordi den er meget mørk, og fordi der er hvede i. Stilen er jo normalt
ikke gennemsigtig, ligemeget om der er hvede i eller ej, og jeg mener ikke
det er her du behøver at bekymre dig videre om den slags. Jeg vil anbefale
at man stikker sit øl om for at undgå alt for meget bundfald og partikler i
øllet, men det er det.
Husk at melde tilbage når den er færdig, og fortæl hvad du har gjort, og
hvordan det er blevet.
Niels
_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]