Hej alle mørke hvidtøl´s fans og interesserede Jeg har talt med den sidste indehaver af "Bryggeriet Brønderslevhus". Han hedder Kresten og han gav alt sit udstyr til Vildmose Museet da bryggeriet lukkede i 1987.
I denne week-end brygger han Mørkt Hvidtøl på Vildmose Museet og der er plads til 3-4 (måske 5) bryggeri interesserede! Kresten starter kl. 8 om morgenen og brygningen er slut kl. ca. 17 Der vil blive besvaret alt muligt om hvidtøl på dagen. Jeg har desværre ikke mulighed for at deltage ved brygningen denne week-end, men håber på at der vil være et par håndbryggere der tager dertil på søndag, og selvfølgelig give et rigtigt godt resume af "Brygning af Mørkt Hvidtøl som man gjorde i 1875". Jeps, Opskriften Kresten bruger er SÅ gammel, og er gået i arv siden 1875!!! Adressen er: Vildmosemuseet Paukjærgaard Paukjærvej 15 9700 Brønderslev Jeg skal envidere oplyse at samme museeum holder "Åbent Hus" d. 6-7 december hvor man kan smage det mørke hvidtøl der bliver brygget på søndag. Man kan også komme til at smage "Øl-kage" som ifølge Kresten skulle smage himmelsk!!! Og her er en lille overraskelse... Der findes en speciel hvidtøls gær! Den skulle gære mellem ca. 13 og 16 grader og det er en overgær. Gæren skulle ikke kunne give noget godt resultat ved gæring over 16 grader, og skulle stoppe af sig selv. Gæren er meget sjælden og bruges næsten ikke mere af kommercielle bryggerier, da der findes flere måder at stoppe gæringen på. (bl.a. varme) Med venlig hilsen Kâle Kristian Olsvig
