Re: annoncer
> Efter at have set sidste nummer af Info synes jeg at det tager overhånd med annoncer. < Jeg mener ikke, at annoncer kan tage overhånd i bladet. For det første bør de være en indtægtskilde, som foreningen vanskeligt kan sige nej til. For det andet ønsker foreningen vel at tiltrække opmærksomhed og anerkendelse fra de handlende. Hver gang en handlende sætter en annonce i bladet, så er det en anerkendelse af at foreningen dækker en væentlig del af Danmarks kajakroere, og det må vel først og fremmest give anledning til tilfredshed. mvh Anders Heerfordt
Re: Drownproofing
Jeg har engang prøvet den "vandtrædningsmetode". Jeg syntes den var meget vanskelig. I teorien anvendelig i tropiske egne. mvh Anders Heerfordt Mobile 20 28 61 05 This is a PRIVATE message. If you are not the intended recipient, please delete without copying and kindly advise us by e-mail of the mistake in delivery. NOTE: Regardless of content, this e-mail shall not operate to bind CSC to any order or other contract unless pursuant to explicit written agreement or government initiative expressly permitting the use of e-mail for such purpose.
Re: SV: "kajak-vest" vs. oppustelig
> Michael ...atter varm og tør samt rigere på erfaring. < Ja, sikken en oplevelse. Jeg har siden spekuleret på hvordan det gik til at I kunne affyre en nødraket? Nødraketter har en tilbøjelighed til at ende nede i kajakkens lastrum, hvor man ikke kan få fat på dem, når man endelig får brug for dem. I kajakkens lastrum har de en tilbøjelighed til at blive gennemvåde, så de ikke kan affyres, når man endelig får dem frem af lastrummet. Endeligt bliver nødraketter, som ikke er rigtige faldskærmsblus, ofte ikke set af andre end dem der affyrer dem. Så hvordan det gik til at I kunne affyre en nødraket? Blev den set af helikopter-mandskabet, og kunne I kommunikere med helikoptermandskabet via jeres mobiltelefon? (Fra beretningen fik jeg det indtryk at helikoptermandskabet meddelte jer at man ville afvente lodsbådens ankomst) Jeg har også spekuleret på hvor meget nødudstyr I havde med. 3 mobiltelefoner i vandtætte poser, eller een mobiltelefon i vandtæt pose? Havde alle faldskærmsblus, eller havde een roer en lille signalpistol? Hvor meget ekstra nødudstyr havde I med, som vi aldrig har hørt om? Osv, osv mvh Anders Heerfordt Mobile 20 28 61 05 This is a PRIVATE message. If you are not the intended recipient, please delete without copying and kindly advise us by e-mail of the mistake in delivery. NOTE: Regardless of content, this e-mail shall not operate to bind CSC to any order or other contract unless pursuant to explicit written agreement or government initiative expressly permitting the use of e-mail for such purpose.
Re: SV: kændrings ulykke
> Jeg synes Rene har lavet en fin beretning som jeg vil uddybe med ham snarest så skriver vi nok i fællesskab noget mere om dette < Ja, det er en ualmindeligt fin beretning. Men kommentarerne kan hjælpe til at uddybe den på en række punkter. mvh Anders Heerfordt
Re: Kændrings ullykke !
> En anden havkajak kommer til hjælp, og roeren i vandet fatter denne havkajak, og i fællesskab søges nu mod land. < Sammen med den tomme kajak, og uden bugserline? mvh Anders Heerfordt Mobile 20 28 61 05 This is a PRIVATE message. If you are not the intended recipient, please delete without copying and kindly advise us by e-mail of the mistake in delivery. NOTE: Regardless of content, this e-mail shall not operate to bind CSC to any order or other contract unless pursuant to explicit written agreement or government initiative expressly permitting the use of e-mail for such purpose.
Re: Kændrings ullykke !
Så neoprendragten har holdt en havkajakroer i live i et ukendt antal minutter, hvor han svømmede rundt, i stedet for at komme op i sin kajak. I en tørdragt havde han muligvis stadigt været varm da han kom op i kajakken, og han havde været i stand til at ro videre? mvh Anders Heerfordt Mobile 20 28 61 05 This is a PRIVATE message. If you are not the intended recipient, please delete without copying and kindly advise us by e-mail of the mistake in delivery. NOTE: Regardless of content, this e-mail shall not operate to bind CSC to any order or other contract unless pursuant to explicit written agreement or government initiative expressly permitting the use of e-mail for such purpose.
Re: Kændrings ullykke !
> Mændene, der alle er i slutningen af 30'erne, kom pludselig i knibe, da den enes kajak kæntrede. De to andre roere forsøgte at få deres kammerat op fra det kolde vand - men forgæves. Derfor besluttede de at hoppe i bølgerne i et forsøg på at redde manden. < Som BT fremstiller det, så lyder det fuldstændigt sindssygt. Gud ved hvad der egentligt er foregået? mvh Anders Heerfordt
Re: Re: vintertøj til vintertur
> For mange år siden var jeg på skitur i Midtsverige og overnattede i minus 36 grader. Det varmeste jeg havde i teltet den nat var minus 22, mens jeg lavede mad over gasbrænderen. Næste morgen kunne jeg ikke tænde den, men efter at have haft den nede i soveposen nær kroppen i 5 min, kunne jeg tænde den og havde derefter ingen problemer. Ja, jeg havde vintergas, men det var for koldt til at den virkede uden videre. < Jeg har haft problemer med gas en kold nat måske -20C. Jeg kunne godt tænde gassen, men temperaturen i gasdåsen faldt hurtigt, og ilden gik næsten ud. Jeg måtte hele tiden tilføre varme til gasdåsen for at få gassen til at fordampe, så ilden ikke gik ud. Jeg manglede et stearinlys, til at anbringe under gasflasken. Jeg måtte smelte noget sne, og lægge gasdåsen i vandbad for at få ilden til at brænde.Frygteligt besværligt, for vandbadet frøs meget hurtigt til is. De andre havde spritbrændere med, og de havde måske lidt problemer med at tænde spritten, men derefter ignen problemer. mvh Anders Heerfordt
Re: Re: vintertøj til vintertur
> Hvis du er iført en tørdragt med passende mængde isolerende tøj under, vil du unægtelig være i en bedre position end i en våddragt. Men dermed ikke sagt at man dør/besvimer øjeblikkeligt i en våddragt. Check: < Jeg husker en test jeg lavede en vinterdag. Jeg huggede hul i isen ved kajakklubbens baadebro, og hoppede i vandet iført longjohns, ulden undertrøje og min kajak-anorak. Det var slet ikke så ubehageligt som jeg havde frygtet. Men jeg blev ikke i vandet længe, så fandt aldrig ud af hvor længe jeg kunne være i vandet før jeg mistede evnen til at komme op igen. mvh Anders Heerfordt
Re: SV: vinterdag
> Mit sproglige gen protesterer vildt, når jeg ser at du skriver "forum's". Nu skal jeg ikke gøre mig klog på hvad der grammatisk korrekt på dansk, det danske sprog og helt ukonsekvent på dette område. < Dansk Retskrivningsordborg 1996 anerkender pluralisformerne "forummer","forumer" og "fora". "forum's" er en engelsk genitiv form. Personligt mener jeg, at den danske sprog er en svær en, og at den passende kan afskaffes. Danskerne kan ikke finde ud af at skrive det korrekt, og der er vel næppe andre der gider. mvh Anders Heerfordt
Ridser i bunden?
Hvis man går ud fra artiklen "Hydrodynamic Drag of Small Sea Kayaks" (http://www.cyberiad.net/library/kayaks/skmag/skmag.htm) så kan man tilnærme modstandskraften på en havkajak med formlen F = 5.39 (enhed:Nm-2s4) * v^2 En realistisk nytte-effekt for en kajakroer skulle være 75W. Hvis man løser ligningen for farten, så får man en fart på 2.41 m/s eller 8.7 km/h. Det er så den forventede marchfart i havkajakken. Jeg har en typisk march-fart på ca 7 km/h i min havkajak. Det må vel så ses som et udtryk for at min kajak efterhånden er ret ridset i bunden. Den kajakforbedring der giver den største fartgevinst for den mindste udgift burde så være at polere kajakken med bonevoks eller lignende? Jeg husker Søren Holst-Sørensen's omhu med hans kajak. Han vil ikke skramme sin kajak i bunden, og lægger normalt et liggeunderlag eller noget lignende i strandkanten, før han trækker sin kajak i land. Kajakken trækkes derved op på et blødt underlag, der ikke ridser. Det må jo så være overordentligt fornuftigt, betragtet ud fra et ønske om at ro uanstrengt. Men det virker som en noget anstrengt måde at komme i land på.... mvh Anders Heerfordt
Strøtanker om hurtige både/"kajakker"
Verdensrekorden for menneske-drevne både synes for tiden at være på 18.5 knob, sat med "Decavitator", en en-mands pedal-drevet katamaran. (http://lancet.mit.edu/decavitator) Da benmusklerne er kraftigere end rygmusklerne, er det selvfølgeligt mere effektivt at bruge et pedalsystem til fremdrivning af båden, end at bruge en pagaj. Firmaet Hobie, som er mest kendt for deres katamaran-sejljoller, laver også kajakker. Nogle af disse er udrustet med det patenterede pedaldrev, "Mirage-drive", som skulle være meget effektivt. I stedet for en skrue under vandet, så er der et par pagajblade under båden. På Hobie's web-sider kan man bl. a. se en Hobie-kajak med Mirage-drive konkurrere mod en tomands-kajak, Hobie-kajakken vinder. Den har en større trækkraft. Ifølge Hobie kan man med pedaldrevet uden større anstrengelse nå op på kajakkens "hull-speed", hvor bølgemodstanden (wave-drag) pludseligt stiger voldsomt. Hobie kajakken har ikke et specielt hurtigt skrog, så det er ikke en super-hurtig kajak. Men det må være en kajak hvor den trætte kajakroer nemt kommer frem i modvind. (http://www.hobiecat.com/kayaking/miragedrive.com) På http://www.humanpoweredboats.com/photos.shtml kan man se en havkajak udstyret med et "Spinfin" pedaldrev, som trækker en vandskiløber. Et "Spinfin" drev har åbenbart været monteret på mange forskellige fartøjer, og har med et hurtigt skrog givet en marchhastighed på hav på 7 knob, og en sprinthastighed på 9.5 knob. mvh Anders Heerfordt
Re: Data for nogle havkajakker
> Kort fortalt konkluderer artiklen, at den optimale kapkajak har en vandlinie længde på 5.20m og en vandlinie bredde mindre end 0.51m. < Desværre afhænger wavedrag på meget kompliceret måde af hastigheden, og kan vanskeligt approksimeres med en simpel funktion. Så er det ikke så morsomt at regne på... Så vidt jeg ved er wave drag for neddykket ubåd mindre end for en ubåd i vandoverfladen. Så teoretisk set skulle en kajak for at få minimalt wavedrag vel have en bulb-stævn, eller direkte have en eller to torpedoformede pontoner under vandet.. Eller direkte være en undervandsbåd. Der er nogen der muntrer sig med at bygge højteknologiske undervands-"kajakker", og de når op på hastigheder over 5 knob: > New world speed record set by human-powered submarine. International Underwater Systems Design, [London], vol. 19, no. 5, pp. 12-13; 1997 ABSTRACT: A streamlined submersible powered by a young Canadian ocean engineer streaked into the underwater spotlight in June, setting new world speed records in the 5th International Submarine Races and pushing back the frontiers of human-powered vehicle performance. < mvh Anders Heerfordt
Re: Hurtig "kajak"
Ja, de angiver en "cruising speed" på 5 knob eller 9,3 km/h med en last på 125 kg i kajakken. Det er faktisk hurtigt. mvh Anders Heerfordt
Re: Data for nogle havkajakker
I øvrigt kan man beregne kajakkens marchhastighed, hvis vi går ud fra de nævnte formler: The viscous resistance Rv can be written as Rv=1/2*rho*U2*S*Cv where rho is the water density (herein 1025.9 kg/m3) and S the wetted surface area of the hull. When skin friction dominates, the drag coefficient Cv approximately equals Cf, where Cf is a skin friction coefficient which can be estimated using the ITTC 1957 ship correlation line (Proc. 8th ITTC). Cf = 0.075/(log10 (R)-2)2 where R = UL/nu is the Reynolds number. Here L is the length of the waterline, and nu is the kinematic viscosity (herein, 1.18838x10-6m2s-1). Idet vi regner med person på 75 kg, en kajak på 25 kg og en bagage på 30 kg, så får vi at den fuldt lastede kajak skal veje 130 kg. Hvis kajakken skal være kugleformet og have 130 kp opdrift, så skal den have en radius på 0.314 m. Cf bliver så ca 0.00389. S, vådt areal, bliver så 1.24 m2. Hvis vi antager at kajakroeren leverer en vedvarende effekt på 300 W, så bliver U 4.95 m/s eller 17.8 km/h. Den optimale havkajak burde altså kunne roes fuldt lastet i 8 timer med en hastighed af 17.8 km/h, eller en dagsmarch på 142 km. Hvorfor er mine dagsmarcher i kajak mon omkring 40 km? mvh Anders Heerfordt
Re: Data for nogle havkajakker
> "Det största problemet med en kajak är den klena motorn - en vanlig turpaddlare utvecklar cirka 0.2 hästkrafter eller 180 Watt. Detta är lite optimistiskt mätt. Provar man att torrpaddla i en maskin är det ofta svårt att komma över 100 Watt. 180 Watt motsvarar en klen hushållsvisp. Observera att detta gäller en nårgorlunda piggelin turpaddlare. Är man trött, kall och utmattad sjunker forstås effekten." < Solindstrålingen er så vidt jeg husker ca 1 kW per m2. Effektiviteten for et dårligt og billigt solpanel er ca 15%, dvs det kan give 150 W per m2. Hvis panelet ligger fladt på dækket og solen er 30 grader over horisonten, så vil det give det halve, eller 75 W per m2. Så et dårligt solpanel på 1 m2 skulle give nogenlunde samme effekt som en lidt træt roer. Dæksarealet på en havkajak er vel mellem 1 og 2 m2. mvh Anders Heerfordt
Solar powered kayaks
Nogle eksempler på kajakker med solpaneler: En kajak (for handicappede) med hjælpemotor: http://foxxaero.homestead.com/indun_001.html En Kirton kajak bygget til at krydse Atlanten: http://www.outdoorchallenge.co.uk/nakc2000/equipment/equipment-kayak.htm Kajakken har foreløbigt kostet over 300.000 kr at bygge... Der er mange interessante udstyrs-detaljer. mvh Anders Heerfordt
Re: Data for nogle havkajakker
> Hvis 300W giver en hastighed på 18 km/h, så skal 67,2W give en hastighed på 11 km/h, og dagsmarchen ville være 88 km. < Et solpanel på 1 m2 burde ca kunne give denne effekt og dermed denne fart. Det burde interessere dem der har fantaseret om solpaneler på deres kajak. mvh Anders Heerfordt
Re: Data for nogle havkajakker
Hvis som et tankeeksperiment lod den kugleformede kajak drive af en elmotor, der trak strøm fra en 45 Ah bilakkumulator, så kunne elmotoren i 8 timer levere 67,2W nytteeffekt, hvis den er 100% effektiv. Hvis 300W giver en hastighed på 18 km/h, så skal 67,2W give en hastighed på 11 km/h, og dagsmarchen ville være 88 km. Her har vi atter som et tankeeksperiment benyttet formlen Rf = 0.97 x Cf x Sw x V^2 Det er muligt at formlen ikke stemmer særligt godt med virkeligheden, men er da nem og behagelig at regne med. mvh Anders Heerfordt
Re: Data for nogle havkajakker
Min email om beregning af marchhastighed for en kugleformet kajak er tilsyneladende ikke nået frem. Her er så et resume: Lad os som et tankeeksperiment gå ud fra formlen Rf = 0.97 x Cf x Sw x V^2 En kugleformet kajak med en diameter på 63 cm skulle være ideel. Den kan bære en mand på 75 kg, og derudover 55 kg ekstra til bagage og kajakken selv. Jeg ved ikke hvor stor en effekt en trænet kajakroer kan præstere. Hvis han spiser 6000 kcal om dagen og brænder dem op på 8 timers roning, og hvis 30% af energien omsættes til nytteeffekt, så kan han vel præstere en nytteeffekt P = 300 W over 8 timer. P = Rf x V Cf og Sw lader sig beregne fr den kugleformede kajak. Tilbage har vi to ligninger med to ubekendte, Rf og V. De kan løses, og hastigheden V bliver 18 km/h. Vores roer skal så kunne tilbagelægge dagsmarcher på 144 km i en fuldt lastet havkajak. (hvis han ellers kan holde balancen) :-)= mvh Anders Heerfordt
Re: Data for nogle havkajakker
> Winters giver jo løsningen i "The Shape of the Canoe": http://www.greenval.com/shape_part1.html Friktionsmodstanden opgiver han til: Rf = 0.97 x Cf x Sw x V^2 where: < Herfra kan man beregne den kajak som giver den mindste modstand: Det må jo være en kugleformet kajak, hvis volumen netop er stor nok til at holde roeren oppe. Kuglen har jo den mindste overflade, så Sw, og dermed Rf bliver minimal En ubåds-kajak, hvor roeren stikker op. Stabiliteten bliver nok noget ringe... mvh Anders Heerfordt
Re: Data for nogle havkajakker - Dagdrømme
Jeg roede i år forbi en kano med en påhængsmotor - det var vist på Furesøen. Påhængsmotoren var af den elektriske type, som drives med et bilbatteri. For nu at anvende fantasien lidt, så lad os forestille os at man lånte sådan en påhængsmotor, og at motoren leverede en kraft af samme størrelse som en roer. Så kunne man lave en sammenligning af to kajakker (der vejede lige meget) ved at drive dem frem med påhængsmotoren, som velsagtens leverer en konstant kraft. Man kunne med en GPS måle hvor langt kajakkerne kom frem på en halv time. Hvis forsøget laves i Furesøen, hvor bølgerne er relativt små, og hvis man lavede forsøget på en vindstille dag, først med den ene kajak, så med den anden kajak, så med den første kajak, og så med den anden kajak igen, så skulle resultaterne være sammenlignelige. Hvis den anden kajak hver gang kom 50% længere frem, end den førse kajak, så kunne man konkludere at den anden kajak havde en lavere gnidningsmodstand ved den lastning og ved den hastighed. Et simplere forsøg går ud på at man med en GPS måler hvor langt man ror på 4 timer i forskellige kajakker, når man er alene. Hver dag ror man 4 timer i en ny kajak, som er forsynet med ballast, så den vejer f. eks. 28 kg. Når man har har prøvet 10 forskellige kajakker, så starter man forfra og ror igen hver dag 4 timer i en ny kajak, der med ballast vejer 28 kg. På den måde kommer man kajakkerne igennem 2 gange. Hvis man hver gang kommer 50% længere i en bestemt kajak, så er det nok fordi den har en lavere gnidningsmodstand? Der findes kajakklubber, hvor medlemmerne opbevarer mange forskellige havkajakker. Så i teorien er det ikke umuligt at låne mange forskellige kajakker. mvh Anders Heerfordt
Re: Data for nogle havkajakker
> Spøgsmålet er altså, om det er rimeligt, at antage, at c(v) afhænger så lidt af hastigheden, at vi kan se bort fra denne afhængighed, og blot regne den føromtalte koefficient (k) for værende; k=0.5*p*A*c(v), og altså specifik for hver kajak og uafhængig af hastigheden. < Personligt synes jeg ikke at det er en rimelig antagelse, som kan danne grundlag for simple målinger. Jeg ville derfor ikke nøjes med at måle hastigheden til to tidspunkter (t1 og t2) som du foreslår, men jeg ville måle positionen til en række tidspunkter (eksempelvis 11) t0,t1t10, helst i en svømmehal, hvor bølgerne er små og vindstyrken lille. Jeg ville som før nævnt bruge en fotografisk metode. Jeg ville veje kajak, person og ballast med en badevægt, som ofte findes i en svømmehal. Jeg ville derefter beregne hastighed og acceleration (og dermed kraft) for tiderne t1,t2...t9. Jeg ville derved få 10 hastigheder og tilsvarende gnidningskræfter. Man ville så ved at tegne hastigheder og gnidningskræfter op på logaritmisk koordinatpapir få et indtryk af hvilken sammenhæng der var mellem hastighed og gnidningskraft. Man kunne så måske tilnærme gnidningskraften med udtrykket F = k 1* v^(k2), hvor k2 formodentligt ligger i intervallet 1.5 til 2.5 Hvis tiden tillod det kunne man prøve med forskellig ballast i kajakken. --- Et simplere eksperiment er at vente til man ror sammen med en anden roer i en anden kajak, i vindstille på roligt vand. Man ror i takt, side om side, med normal marchhastighed, og man holder samtidigt op med at ro. Den ene kajak vil nu antageligt komme foran den anden. Det kan skyldes at den roer (og hans kajak) vejer mere end den anden roer (og hans kajak), eller det kan skyldes at hans kajak yder mindre modstand. De to roere kan så bytte kajak, og gentage forsøget. Hvis den samme kajak hver gang kommer foran den anden, når roerne holder op med at ro, og hvis kajakkerne er nogenlunde lige tunge, så må den kajak have en mindre gnidningsmodstand ved marchhastigheden, og ved den aktuelle lastning. mvh Anders Heerfordt
Re: Data for nogle havkajakker
> Så er der kun lige et sidste lille "men" tilbage, og det er, om vandets gnindningsmodtand (F) nu også afhænger proportionalt af kvadratet på hastigheden (v) med en eller anden koefficient (k)?!?! < I følge Stokes lov (omkring anno 1830) er gnidningskraften på en kugle der bevæger sig langsomt gennem vand proportional med V, og ikke kvadratet på v. Konstanten er i øvrigt 6 x PI x Radius x viskositetskoefficienten. Viskositetskoefficienten for vand er omkring 1.0 centipoise. mvh Anders Heerfordt
Re: Data for nogle havkajakker
> Jeg tror, jeg vil grave min GPS frem i week-enden og afprøve metoden. Jeg er ikke klar over om den kan logge hastigheder med et tilstrækkeligt kort tidsinterval.vi får se. < Med en Garmin 12L og en seriel forbindelse til en computer kan du logge positionen hvert sekund, men da usikkerheden på hver positionsbestemmelse er mindst ca 5 meter, og da rohastigheden er ca 2 m/s, så bliver der en uacceptebel usikkerhed. Det vil nok være noget bedre at filme kajakken i et svømmebassing med en målestok som baggrund. Man kunne bruge et videokamera eller et stillbilledkamera, som kan tage en serie billeder indenfor et lille tidsrum. mvh Anders Heerfordt
Re: VHF kursus??
Det er en udmærket ide at arrangere et VHF kursus. Jeg har allerede taget eet, og har et certifikat, og har benyttet en håndholdt VHF transceiver fra kajak med begrænset rækkevidde, og så senest en håndholdt VHF anvendt i sommers i Nordatlanten. Rækkevidden er (så vidt jeg ved) væsentligt længere end mobiltelefoners. Hvis man udsender et nødsignal vil man som regel blive hørt af nogen. Selv hvis man kun bliver hørt af et andet skib, så er det meget bedre end ikke at blive hørt. Sammenlignet med nødraketter, så forekommer en VHF mig at være en væsentligt sikrere måde at komme i kontakt med omverdenen på. Jeg har ikke selv en VHF. Hvis jeg kommer rigtigt galt afsted og flyder rundt i min svømmevest uden kajak, så har jeg næppe en VHF i en af lommerne. Den fylder for meget. mvh Anders Heerfordt
Re: "kajak-vest" vs. oppustelig
> en oppustelig vest (let, fylder meget lidt, 150N opdrift, manuel udløsning). < Jeg havde engang en oppustelig vest, en lidt billig type, som vist ikke var godkendt at Statens Skibstilsyn. Jeg testede den engang imellem og den virkede fint. Men en gang jeg ville test den, så opdagede jeg først at patronen var tom. Efter af have været i butikker og købt en ny patron, så opdagede jeg at vesten også var utæt, så jeg med jævne mellemrum skulle puste i ventilen for at fylde den op. Nu tør jeg ikke bruge oppustelige veste mere. Dog brugte jeg nødtvungent en i sommers i Polarhavet, da jeg ikke havde andet, men den var efter sigende godkendt af skabens skibstilsyn, og efter sigende var den afprøvet inden for de sidste 12 måneder, men alligevel følte jeg mig utryg i den. Nu bruger jeg en af Jørgen's veste med mange lommer hvor i jeg har nødblus, kniv til fiskenet, kompas mv. Den har til gengæld en lynlås der ikke tåler saltvand, og som er gået halvt i opløsning. mvh Anders Heerfordt
Re: Filmklip af rul
Jeg synes, at det er virkeligt godt, at du arrangerer en rullekonkurrence. Som jeg ser det, vil det bringe havkajakroningen i Danmark et væsentligt skridt fremad, når hovedparten af havkajakroerne har et pålideligt rul, og når rulletræning er naturlig del af et hvert program. mvh Anders Heerfordt
Re: Re: RE: Nødudstyr...
> Nogen gør Anders, de sidte weekends har jeg været på natroning, hvor vi både ser solen gå ned og komme op igen. det er en fantastisk oplevelse som du nok bør unde dig selv. < Jeg har roet om natten og brugt knæklys, men gør det sjældent. Knæklyset hører ikke til mit standard udstyr, bl. a. fordi jeg tvivler meget på, at det ville være til gavn i en nødsituation. Men det kan være rart at bruge under natsejlads, når man ikke er i nød. mvh Anders Heerfordt Mobile 20 28 61 05 This is a PRIVATE message. If you are not the intended recipient, please delete without copying and kindly advise us by e-mail of the mistake in delivery. NOTE: Regardless of content, this e-mail shall not operate to bind CSC to any order or other contract unless pursuant to explicit written agreement or government initiative expressly permitting the use of e-mail for such purpose.
Re: RE: Nødudstyr...
> Jeg har ikke set at nogen har nævnt knæk lys! Jeg læste på en side at < Det må være din spøg. Knæklys kan da kun ses om natten. Du ror vel ikke kajak om natten? mvh Anders Heerfordt
Re: RE: Laesevenlighed
> Det burde være muligt at undlade at sende HTML filer, der jo blot er en gentagelse af det oprindelige indhold. < Ja, du har ret. En kopi i HTML bør normalt ikke medsendes. Den er normalt kun til besvær. Interessant tanke at man kunne overføre virus med HTML. Det er vist ikke så nemt mvh Anders Heerfordt
RE: Laesevenlighed
> http://havkajakroerne.dk/php/phorum-3.4.2/read.php?f=7&i=289&t=289#reply_289 < Tak, det var et godt eksempel. postmeddelelsen er tydeligvis MIME-kodet, men forumprogrammet har ikke afkodet mailen. Det må være en fejl i forum-softwaren. Når postmeddelelsen er overført samtidigt i to formater, hvoraf det ene er HTML, så kunne forumprogrammet have vist HTML-delen som HTML, således at HTML-koderne blev omsat til formattering af meddelelsen. Så forum-softwaren er ret mangelfuld... mvh Anders Heerfordt Mobile 20 28 61 05 This is a PRIVATE message. If you are not the intended recipient, please delete without copying and kindly advise us by e-mail of the mistake in delivery. NOTE: Regardless of content, this e-mail shall not operate to bind CSC to any order or other contract unless pursuant to explicit written agreement or government initiative expressly permitting the use of e-mail for such purpose.
RE: Laesevenlighed
> Denne er en af de rigtigt slemme : =?iso-8859-1?B?UmU6IFNWOiBTVjogRvhyc3RlaGrmbHBzL274ZHBha25pbmc/Pw==?= Sendt af Ulrik Rasmussen 01-07-03 22:16 < Æv, jeg har slettet den mail efter at jeg har læst den mvh Anders Heerfordt
RE: Laesevenlighed
> Overskriften ser således ud: =?iso-8859-1?Q?L=E6sevenlighed?= Denne er en af de rigtigt slemme : =?iso-8859-1?B?UmU6IFNWOiBTVjogRvhyc3RlaGrmbHBzL274ZHBha25pbmc/Pw==?= < Det er en kodning af overskriften, såldes at danske bogstaver, æ.ø og å kan overføres gennem et system der kun er beregnet til de amerikanske bogstaver der findes i ASCII- alfabetet. Er det 2 varianter af MIME-kodning? I så fald er den slemme vel Radix64-kodning? Kodningen følger sandsynligvis en nyere RFC-standard for internet-mail, og i princippet burde nyere mail-programmer så være i stand til at afkode den. Ældre mail-programmer (eller Micros**t programmer?) kan vel have problemer med kodningen. mvh Anders Heerfordt
RE: Læsevenlighed
> >Er det kun mig, der får indlæg. som ser sådan her ud: >=?iso-8859-1?B?UmU6IFNWOiBTVjogRvhyc3RlaGrmbHBzL274ZHBha25pbmc/Pw==?= < Jeg har ikke bemærket sådanne mails. Kan du give et eksempel på en mail (angiv f. eks. dato,afsender,titel) , der for dig vises sådan? mvh Anders Heerfordt
Re: Pagajflyder/paddlefloat
> fundet en selvoppustelig på http://www.roll-aid.com/features.html til 123 $, som bruger kulsyrepatroner til 12,50 $ stykket og 12 $ i transport. Den er meget smart især til håndrul, men afsindig dyr at træne med, da den bruger en patron til 12,50 $ hver gang man udløser den. < Det var dog et morsomt stykke legetøj. Patronerne ligner dem man kan købe hos en isenkræmmer, eller til oppustelige redningsveste. Men de er nok ikke billigere hos isenkræmemren end den pris du angav. mvh Anders Heerfordt ---
Re: Forårstræf
Ja, det var nok en god ide. mvh Anders Heerfordt ---
Re: Forårstræf
> Jeg har tidligere nævnt, at det ville være rart, hvis nogen ville melde sig som instruktør til svømmehallen fredag kl. 16-19. Desværre har jeg ikke fået nogen svar. På nuværende tidspunkt har vi 1 livredder, Palle < Jeg har fået kørelejlighed med Lars Bækgård Madsen, og kommer derfor til forårstræffet. Så kan jeg vel instruere lidt i svømmehallen, men jeg vil også gerne selv træne i svømmehallen. mvh Anders Heerfordt Mobile 20 28 61 05 ---
Re: SV: SV: Fodpumpe
> Hvis ikke det var fordi du havde været ude og svømme, vil jeg foreslå et bedre spraydeck :o) < Det første jeg anskaffede efter den tur var et bedre cockpitovertræk. Et i neopren i stedet for nylon med belægning på bagsiden. mvh Anders Heerfordt ---
Re: SV: Fodpumpe
> Der er i langt de fleste tilfælde ikke noget galt med bare at bruge en øse. Eneste tidspunkt det kan være et problem at få tømt båden er hvis du er ude i større bølger. < Jeg tænker på en rotur i hushøje bølger udfor Rønne på Bornholm, hvor der ikke var simpel mulighed for at gå på land og tømme kajakken. Min kajak var temmelig fuld af vand, og stabiliteten mærkbart nedsat. Jeg havde nok at gøre med at ro og holde balancen. Jeg havde kun en håndpumpe og syntes ikke at jeg kunne stoppe og begynde at pumpe. Jeg havde vel heller ikke kunnet holde balancen mens jeg pumpede. Dengang ville jeg have haft stor glæde af en elektrisk pumpe. mvh Anders Heerfordt Mobile 20 28 61 05 This is a PRIVATE message. If you are not the intended recipient, please delete without copying and kindly advise us by e-mail of the mistake in delivery. NOTE: Regardless of content, this e-mail shall not operate to bind CSC to any order or other contract unless pursuant to explicit written agreement or government initiative expressly permitting the use of e-mail for such purpose. ---
Re: SV: Fodpumpe
> Nok en gang, hvad så når den elektriske pumpe går i stykker eller bare ikke lige virker når den skal bruges??? < Jeg en stor svamp, der virker som reservepumpe. Den kan tage de sidste dråber fra bunden af båden, det er der ikke mange pumper der kan. mvh Anders Heerfordt ---
Re: SV: Lejrpladsmuligheder på Mariager fjord
> Indtastning på hjemmesiden er jeg ikke bitsmart nok til at klare - har måttet se i øjnene at jeg ikke har tiden til at lære PHP og SQL. < HTML har jo en facitilitet til formålet. Den hedder muligvis en "form", jeg husker det ikke præcist. Den er nem at lave, og ikke særlig pyntelig. Jeg kan i princippet godt lave sådan en. Problemerne kommer først når man skal behandle de resultater folk måtte taste ind. Det er der skal bruges nogen arbejdstimer. Og nogle (legale!) søkort, hvor man kan vise resultaterne. mvh Anders Heerfordt ---
Re: Fodpumpe
> > Ikke for at rode op i noget der lige er skrevet en masse om, men jeg var oppe > og hente min nye kajak i Sverige igår og vil med henvisning til lige overstået > debat spørge om der er nogen der konkret har et bud på en fodbetjent pumpe med > en fornuftig kapacitet og som også har et sted hvor denne kan købes ! < Jeg har haft en fodpumpe monteret i min kajak (det er derfor jeg er gået over til en elektrisk pumpe...). Jeg købte den i en skibsproviantering. Det er en type de har hos næsten alle skibsprovianteringer. Den bruges i sejlbåde til at pumpe ferskvand op i hanen over køkkenvasken. Kapaciteten er vist meget gennemsnitlig for en fodpumpe. Dvs ret utilstrækkelig, når man skal have tømt sin kajak. mvh Anders Heerfordt ---
Re: er det interessant ?
Lister over mulige lejrpladser vil vel altid være interessant. ... mvh Anders Heerfordt ---
Re: SV: er det interessant ?
> Hvad er et standard format? < Et format der kan læses af en HTML browser uden anvendelse af yderligere software. mvh Anders Heerfordt ---
Re: er det interessant ?
Lejrpladsbeskrivelsen er ikke just i et standard format. mvh Anders Heerfordt ---
Re: Pumper
Jeg har hørt at man kan tømme cockpittet for vand ved at vende bunde i vejret på kajakken, og skiftevis trække vejret uden for kajakken og ånde ud under kajakken. Hvis man kan ånde 4 liter luft ud ad gangen, og cockpittets volumen er 100 liter, så skulle man kunne tømme cockpittet ret hurtigt. For purister var det måske en backup-pumpe for de tilfælde hvor den fastmonterede pumpe ikke virker? mvh Anders Heerfordt ---
Re: Pumper
> Jeg vil gerne høre noget om folks erfaringer med hensyn til pumper fastmonteret i/på kajakken. < Jeg har brugt en elektrisk Attwood Waterbuster pumpe i et par sæsoner. Den drives af 3 1,5V Duracell batterier. Den tømmer cockpittet hurtigere end jeg kan gøre det med en håndpumpe, og batterierne holder en sæson, hvis pumpen kun tændes når man har brug for den. Jeg har installeret en ekstra kontakt nær cockpittets kant, så det er nemt at tænde for pumpen, også med cockpitovertrækket på. Men kontakten giver problemer. Den er ikke helt vandtæt, og batterispændingen får den til at korrodere, og når den er korroderet, så virker den ikke altid. Kontakten holder ikke længere end en sæson. Pumpen er støjsvag, så i bølger bemærker man ikke nødvendigvis, hvis den utilsigtet er tændt. Jeg har vænnet mig til at tænde/slukke for pumpen hver gang jeg sætter mig i cockpittet. Det sikrer dels at den er slukket under turen, dels giver det en forvisning om at den virker. mvh Anders Heerfordt ---
Re: forsikring
Muligvis dumt spørgsmål: Når kajakken river sig løs fra biltaget under transport, og gennemborer en efterfølgende bil, med tab af menneskeliv til følge, dækker ansvarsforsikringen så, eller bliver man dømt til at betale erstatning til de efterladte, fordi man ikke har bundet kajakken forsvarligt fast? mvh Anders Heerfordt ---
