Re: Drownproofing
Jeg har engang prøvet den vandtrædningsmetode. Jeg syntes den var meget vanskelig. I teorien anvendelig i tropiske egne. mvh Anders Heerfordt Mobile 20 28 61 05 This is a PRIVATE message. If you are not the intended recipient, please delete without copying and kindly advise us by e-mail of the mistake in delivery. NOTE: Regardless of content, this e-mail shall not operate to bind CSC to any order or other contract unless pursuant to explicit written agreement or government initiative expressly permitting the use of e-mail for such purpose.
Re: Kændrings ullykke !
Så neoprendragten har holdt en havkajakroer i live i et ukendt antal minutter, hvor han svømmede rundt, i stedet for at komme op i sin kajak. I en tørdragt havde han muligvis stadigt været varm da han kom op i kajakken, og han havde været i stand til at ro videre? mvh Anders Heerfordt Mobile 20 28 61 05 This is a PRIVATE message. If you are not the intended recipient, please delete without copying and kindly advise us by e-mail of the mistake in delivery. NOTE: Regardless of content, this e-mail shall not operate to bind CSC to any order or other contract unless pursuant to explicit written agreement or government initiative expressly permitting the use of e-mail for such purpose.
Re: Kændrings ullykke !
En anden havkajak kommer til hjælp, og roeren i vandet fatter denne havkajak, og i fællesskab søges nu mod land. Sammen med den tomme kajak, og uden bugserline? mvh Anders Heerfordt Mobile 20 28 61 05 This is a PRIVATE message. If you are not the intended recipient, please delete without copying and kindly advise us by e-mail of the mistake in delivery. NOTE: Regardless of content, this e-mail shall not operate to bind CSC to any order or other contract unless pursuant to explicit written agreement or government initiative expressly permitting the use of e-mail for such purpose.
Re: SV: kændrings ulykke
Jeg synes Rene har lavet en fin beretning som jeg vil uddybe med ham snarest så skriver vi nok i fællesskab noget mere om dette Ja, det er en ualmindeligt fin beretning. Men kommentarerne kan hjælpe til at uddybe den på en række punkter. mvh Anders Heerfordt
Re: SV: vinterdag
Mit sproglige gen protesterer vildt, når jeg ser at du skriver forum's. Nu skal jeg ikke gøre mig klog på hvad der grammatisk korrekt på dansk, det danske sprog og helt ukonsekvent på dette område. Dansk Retskrivningsordborg 1996 anerkender pluralisformerne forummer,forumer og fora. forum's er en engelsk genitiv form. Personligt mener jeg, at den danske sprog er en svær en, og at den passende kan afskaffes. Danskerne kan ikke finde ud af at skrive det korrekt, og der er vel næppe andre der gider. mvh Anders Heerfordt
Strøtanker om hurtige både/kajakker
Verdensrekorden for menneske-drevne både synes for tiden at være på 18.5 knob, sat med Decavitator, en en-mands pedal-drevet katamaran. (http://lancet.mit.edu/decavitator) Da benmusklerne er kraftigere end rygmusklerne, er det selvfølgeligt mere effektivt at bruge et pedalsystem til fremdrivning af båden, end at bruge en pagaj. Firmaet Hobie, som er mest kendt for deres katamaran-sejljoller, laver også kajakker. Nogle af disse er udrustet med det patenterede pedaldrev, Mirage-drive, som skulle være meget effektivt. I stedet for en skrue under vandet, så er der et par pagajblade under båden. På Hobie's web-sider kan man bl. a. se en Hobie-kajak med Mirage-drive konkurrere mod en tomands-kajak, Hobie-kajakken vinder. Den har en større trækkraft. Ifølge Hobie kan man med pedaldrevet uden større anstrengelse nå op på kajakkens hull-speed, hvor bølgemodstanden (wave-drag) pludseligt stiger voldsomt. Hobie kajakken har ikke et specielt hurtigt skrog, så det er ikke en super-hurtig kajak. Men det må være en kajak hvor den trætte kajakroer nemt kommer frem i modvind. (http://www.hobiecat.com/kayaking/miragedrive.com) På http://www.humanpoweredboats.com/photos.shtml kan man se en havkajak udstyret med et Spinfin pedaldrev, som trækker en vandskiløber. Et Spinfin drev har åbenbart været monteret på mange forskellige fartøjer, og har med et hurtigt skrog givet en marchhastighed på hav på 7 knob, og en sprinthastighed på 9.5 knob. mvh Anders Heerfordt
Ridser i bunden?
Hvis man går ud fra artiklen Hydrodynamic Drag of Small Sea Kayaks (http://www.cyberiad.net/library/kayaks/skmag/skmag.htm) så kan man tilnærme modstandskraften på en havkajak med formlen F = 5.39 (enhed:Nm-2s4) * v^2 En realistisk nytte-effekt for en kajakroer skulle være 75W. Hvis man løser ligningen for farten, så får man en fart på 2.41 m/s eller 8.7 km/h. Det er så den forventede marchfart i havkajakken. Jeg har en typisk march-fart på ca 7 km/h i min havkajak. Det må vel så ses som et udtryk for at min kajak efterhånden er ret ridset i bunden. Den kajakforbedring der giver den største fartgevinst for den mindste udgift burde så være at polere kajakken med bonevoks eller lignende? Jeg husker Søren Holst-Sørensen's omhu med hans kajak. Han vil ikke skramme sin kajak i bunden, og lægger normalt et liggeunderlag eller noget lignende i strandkanten, før han trækker sin kajak i land. Kajakken trækkes derved op på et blødt underlag, der ikke ridser. Det må jo så være overordentligt fornuftigt, betragtet ud fra et ønske om at ro uanstrengt. Men det virker som en noget anstrengt måde at komme i land på mvh Anders Heerfordt
Re: Data for nogle havkajakker
Jeg tror, jeg vil grave min GPS frem i week-enden og afprøve metoden. Jeg er ikke klar over om den kan logge hastigheder med et tilstrækkeligt kort tidsinterval.vi får se. Med en Garmin 12L og en seriel forbindelse til en computer kan du logge positionen hvert sekund, men da usikkerheden på hver positionsbestemmelse er mindst ca 5 meter, og da rohastigheden er ca 2 m/s, så bliver der en uacceptebel usikkerhed. Det vil nok være noget bedre at filme kajakken i et svømmebassing med en målestok som baggrund. Man kunne bruge et videokamera eller et stillbilledkamera, som kan tage en serie billeder indenfor et lille tidsrum. mvh Anders Heerfordt
Re: Data for nogle havkajakker
Så er der kun lige et sidste lille men tilbage, og det er, om vandets gnindningsmodtand (F) nu også afhænger proportionalt af kvadratet på hastigheden (v) med en eller anden koefficient (k)?!?! I følge Stokes lov (omkring anno 1830) er gnidningskraften på en kugle der bevæger sig langsomt gennem vand proportional med V, og ikke kvadratet på v. Konstanten er i øvrigt 6 x PI x Radius x viskositetskoefficienten. Viskositetskoefficienten for vand er omkring 1.0 centipoise. mvh Anders Heerfordt
Re: Data for nogle havkajakker
Spøgsmålet er altså, om det er rimeligt, at antage, at c(v) afhænger så lidt af hastigheden, at vi kan se bort fra denne afhængighed, og blot regne den føromtalte koefficient (k) for værende; k=0.5*p*A*c(v), og altså specifik for hver kajak og uafhængig af hastigheden. Personligt synes jeg ikke at det er en rimelig antagelse, som kan danne grundlag for simple målinger. Jeg ville derfor ikke nøjes med at måle hastigheden til to tidspunkter (t1 og t2) som du foreslår, men jeg ville måle positionen til en række tidspunkter (eksempelvis 11) t0,t1t10, helst i en svømmehal, hvor bølgerne er små og vindstyrken lille. Jeg ville som før nævnt bruge en fotografisk metode. Jeg ville veje kajak, person og ballast med en badevægt, som ofte findes i en svømmehal. Jeg ville derefter beregne hastighed og acceleration (og dermed kraft) for tiderne t1,t2...t9. Jeg ville derved få 10 hastigheder og tilsvarende gnidningskræfter. Man ville så ved at tegne hastigheder og gnidningskræfter op på logaritmisk koordinatpapir få et indtryk af hvilken sammenhæng der var mellem hastighed og gnidningskraft. Man kunne så måske tilnærme gnidningskraften med udtrykket F = k 1* v^(k2), hvor k2 formodentligt ligger i intervallet 1.5 til 2.5 Hvis tiden tillod det kunne man prøve med forskellig ballast i kajakken. --- Et simplere eksperiment er at vente til man ror sammen med en anden roer i en anden kajak, i vindstille på roligt vand. Man ror i takt, side om side, med normal marchhastighed, og man holder samtidigt op med at ro. Den ene kajak vil nu antageligt komme foran den anden. Det kan skyldes at den roer (og hans kajak) vejer mere end den anden roer (og hans kajak), eller det kan skyldes at hans kajak yder mindre modstand. De to roere kan så bytte kajak, og gentage forsøget. Hvis den samme kajak hver gang kommer foran den anden, når roerne holder op med at ro, og hvis kajakkerne er nogenlunde lige tunge, så må den kajak have en mindre gnidningsmodstand ved marchhastigheden, og ved den aktuelle lastning. mvh Anders Heerfordt
Re: VHF kursus??
Det er en udmærket ide at arrangere et VHF kursus. Jeg har allerede taget eet, og har et certifikat, og har benyttet en håndholdt VHF transceiver fra kajak med begrænset rækkevidde, og så senest en håndholdt VHF anvendt i sommers i Nordatlanten. Rækkevidden er (så vidt jeg ved) væsentligt længere end mobiltelefoners. Hvis man udsender et nødsignal vil man som regel blive hørt af nogen. Selv hvis man kun bliver hørt af et andet skib, så er det meget bedre end ikke at blive hørt. Sammenlignet med nødraketter, så forekommer en VHF mig at være en væsentligt sikrere måde at komme i kontakt med omverdenen på. Jeg har ikke selv en VHF. Hvis jeg kommer rigtigt galt afsted og flyder rundt i min svømmevest uden kajak, så har jeg næppe en VHF i en af lommerne. Den fylder for meget. mvh Anders Heerfordt
Re: kajak-vest vs. oppustelig
en oppustelig vest (let, fylder meget lidt, 150N opdrift, manuel udløsning). Jeg havde engang en oppustelig vest, en lidt billig type, som vist ikke var godkendt at Statens Skibstilsyn. Jeg testede den engang imellem og den virkede fint. Men en gang jeg ville test den, så opdagede jeg først at patronen var tom. Efter af have været i butikker og købt en ny patron, så opdagede jeg at vesten også var utæt, så jeg med jævne mellemrum skulle puste i ventilen for at fylde den op. Nu tør jeg ikke bruge oppustelige veste mere. Dog brugte jeg nødtvungent en i sommers i Polarhavet, da jeg ikke havde andet, men den var efter sigende godkendt af skabens skibstilsyn, og efter sigende var den afprøvet inden for de sidste 12 måneder, men alligevel følte jeg mig utryg i den. Nu bruger jeg en af Jørgen's veste med mange lommer hvor i jeg har nødblus, kniv til fiskenet, kompas mv. Den har til gengæld en lynlås der ikke tåler saltvand, og som er gået halvt i opløsning. mvh Anders Heerfordt
Re: RE: Nødudstyr...
Jeg har ikke set at nogen har nævnt knæk lys! Jeg læste på en side at Det må være din spøg. Knæklys kan da kun ses om natten. Du ror vel ikke kajak om natten? mvh Anders Heerfordt
RE: Laesevenlighed
http://havkajakroerne.dk/php/phorum-3.4.2/read.php?f=7i=289t=289#reply_289 Tak, det var et godt eksempel. postmeddelelsen er tydeligvis MIME-kodet, men forumprogrammet har ikke afkodet mailen. Det må være en fejl i forum-softwaren. Når postmeddelelsen er overført samtidigt i to formater, hvoraf det ene er HTML, så kunne forumprogrammet have vist HTML-delen som HTML, således at HTML-koderne blev omsat til formattering af meddelelsen. Så forum-softwaren er ret mangelfuld... mvh Anders Heerfordt Mobile 20 28 61 05 This is a PRIVATE message. If you are not the intended recipient, please delete without copying and kindly advise us by e-mail of the mistake in delivery. NOTE: Regardless of content, this e-mail shall not operate to bind CSC to any order or other contract unless pursuant to explicit written agreement or government initiative expressly permitting the use of e-mail for such purpose.
Re: RE: Laesevenlighed
Det burde være muligt at undlade at sende HTML filer, der jo blot er en gentagelse af det oprindelige indhold. Ja, du har ret. En kopi i HTML bør normalt ikke medsendes. Den er normalt kun til besvær. Interessant tanke at man kunne overføre virus med HTML. Det er vist ikke så nemt mvh Anders Heerfordt
RE: Læsevenlighed
Er det kun mig, der får indlæg. som ser sådan her ud: =?iso-8859-1?B?UmU6IFNWOiBTVjogRvhyc3RlaGrmbHBzL274ZHBha25pbmc/Pw==?= Jeg har ikke bemærket sådanne mails. Kan du give et eksempel på en mail (angiv f. eks. dato,afsender,titel) , der for dig vises sådan? mvh Anders Heerfordt
Re: SV: er det interessant ?
Hvad er et standard format? Et format der kan læses af en HTML browser uden anvendelse af yderligere software. mvh Anders Heerfordt ---
Re: er det interessant ?
Lister over mulige lejrpladser vil vel altid være interessant. ... mvh Anders Heerfordt ---
Re: Pumper
Jeg har hørt at man kan tømme cockpittet for vand ved at vende bunde i vejret på kajakken, og skiftevis trække vejret uden for kajakken og ånde ud under kajakken. Hvis man kan ånde 4 liter luft ud ad gangen, og cockpittets volumen er 100 liter, så skulle man kunne tømme cockpittet ret hurtigt. For purister var det måske en backup-pumpe for de tilfælde hvor den fastmonterede pumpe ikke virker? mvh Anders Heerfordt ---
