Jeg melder mig på banen til at lave et lille forsøg. Jeg har udtænkt følgende:
1. Man laver en sukkerblanding af almindeligt hvidt (fuldt forgærbart) sukker og vand. Lad os sige 12g pr. liter.
Det skulle give en CO2 volumen på 3.
2. Man tilsætter en slat gær (f.eks. fra sit sidste bryg) og hælder blandingen på en alm. flaske.
3. Man borer et hul i en kapsel og monterer en møtrik og en gummipakning på bagsiden af den med en klat lim.
4. Man monterer kapslen og skruer et manometer fast i møtrikken under kapslen med endnu en gummipakning
imellem.
5. Efter at den har gæret færdig vil man kunne aflæse trykket i bar på manometeret. Hvis man deler dette med
3 får man hvilket tryk 1 volumen CO2 giver).
Jeg har de nødvendige dele så jeg får lige bikset noget sammen og vender tilbage når der er resultater.
Venlig hilsen
Jakob Mortensen
#1674
