Hej forum

For nogle år siden eksperimenterede konen med bolsjekogning, til stor 
begejstring for kvarterets unger. Jeg husker ikke processen i detaljer, men 
mindes at kogepunktet for den karamelmasse man starter med og som skal have 
vandet fjernet, lå omkring 160 grader. Kunsten bestod så i at aflæse hvornår 
temperaturen begyndte at stige for ellers brændte massen på. Dette er et 
eksempel på at selv om stoffer indeholder vand kan kogepunktet sagtens 
overstige 100 grader.

Rent fysisk er det jo ikke vand du koger men en (på dette stadie) homogen 
blanding af sukker og vand. Selv om sukker har en lavere varmefylde end vand 
fungerer det jo ikke sådan at sukkermolekylerne ikke optager energi under 
kogningen. Sukker kræver sandsynligvis ikke så meget energi som vand for at få 
temperaturen til at stige 1grad. Derfor stiger kogepunktet idet 
sukkermolekylerne bliver varmere end 100 grader, men uden at gå på dampform. 
Væskens fysiske egenskaber er ganske enkelt blevet ændret, og sådan er det jo 
med adskillige andre processer, og den mest oplagte er den Heikki nævner med 
salt og vand, hvor kogepunkt og frysepunkt ændrer sig drastisk selv i meget 
tynde opløsninger.

Nu handler det jo om humlesokker, og selv koger jeg altid med humlesokker. Den 
ene (første gang) jeg prøvede uden synes jeg det var et farligt bøvl, så det 
holdt jeg op med. Om det har gjort nogen forskel ved jeg ikke for han ad vejen 
er der jo også andre ting man gør anderledes. Jeg pakker dem ikke for hårdt, og 
så lægger jeg en 6 mm rustfri stål møtrik i sokken også. Det passer til de 
fleste tider med at den kan holde sokken neddykket uden at den går til bunds. 
Og ellers er jeg enig med de fleste angående kogningen. Den skal bare ha' fuld 
bundgas, for at skabe noget cirkulation, og fordampe nogle af de grimme ting 
væk. Der er masser af vand at toppe op med i mine vandhaner. Jeg aldrig prøvet 
at måle temperaturen når det koger for fuld gas, jeg kan jo se når det koger.

MVH

Nils-Erik Hansen
Maskinmester, Rosa Mærsk



_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Besvar via email